Pressenævnet afviser klage over artikler om mobilstråling grundet manglende retlig interesse

Klagerne, herunder [Klager 2] og [Klager 3] på egne og [Klager 1]s vegne, indgav en klage til Pressenævnet over tre artikler bragt i Politiken den 12., 13. og 18. april 2018. Klagen vedrørte artiklerne ”Professorer kritiserer høring om mobilstråler”, ”Dokumentationen for skadelig mobileffekt mangler” og ”Bedre hjælp kræver også noget af de strålingsbekymrede”, idet klagerne mente, at god presseskik var tilsidesat, og anmodede om at få bragt et genmæle.

Artiklerne omhandlede henholdsvis en høring om sundhedsfaren ved mobilstråling, en gennemgang af forskning i trådløse teknologiers helbredseffekter og en sundhedsanalyse om hjælp til personer med funktionelle lidelser. Klagerne anførte, at artiklerne indeholdt usande og faktuelt forkerte oplysninger, som var skadelige, krænkende og agtelsesforringende for strålingsramte, herunder el-overfølsomme (EHS-ramte), og at væsentlige oplysninger var udeladt. Da [Klager 2] og [Klager 3] selv er EHS-ramte, medlemmer af [Klager 1] og deltog i høringen iført beskyttelsestøj, følte de sig personligt ramt af Politikens beskrivelse af en mandlig deltager i lignende tøj.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtalte, at det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over, hvilket indebærer, at man skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Selvom klagerne som EHS-ramte og som patientforening havde en generel interesse i emnet, og [Klager 2] og [Klager 3] var til stede ved høringen, fandt Pressenævnet, at artiklerne ikke konkret omhandlede klagerne, men angik sundhedsfaren ved mobilstråling og behandling af funktionelle lidelser generelt. Klagerne havde derfor ikke en direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, der kunne danne grundlag for at behandle klagen.

Klagen blev herefter afvist i henhold til Medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.