Command Palette

Search for a command to run...

Godtgørelse for svie og smerte efter knivstik tilkendt efter Erstatningsansvarsloven

Dato

28. juli 2020

Myndighed

Erstatningsnævnet

Ministerium

Justitsministeriet

Sagsnummer

W20181026325

Dokument

Åbn PDF

En ansøger, der blev stukket i maven med en springkniv, var sygemeldt i to perioder, først 10 dage umiddelbart efter tilskadekomsten og senere yderligere 15 dage grundet mavesmerter og tarmslyng. Nævnet tilkendte i første omgang godtgørelse for svie og smerte for de perioder, hvor ansøgeren havde været sygemeldt, i henhold til Erstatningsansvarsloven § 3, 1. pkt. Det blev oplyst, at en yderligere vurdering af godtgørelse ville afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af varigt mén, idet ansøgeren havde forudbestående mavegener.Efterfølgende vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at ansøgeren som følge af skaden havde vedvarende symptomer, herunder massivt arvæv efter operationer for tarmslyng, fortsat optræk til tarmslyng, mavekramper og diarre ved stress, samt kraftige anfald af forstoppelse ca. hver tredje måned. På baggrund heraf tilkendte nævnet ansøgeren en yderligere skønsmæssigt fastsat godtgørelse for svie og smerte på 15.000 kr., jf. Erstatningsansvarsloven § 3, 2. pkt..

Lignende afgørelser