Afslag på visum grundet tvivl om hensigt at forlade Schengen

Udlændingenævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på visum til en iransk statsborger. Ansøgeren ønskede at komme til Danmark for medicinsk behandling, men der var begrundet tvivl om hans hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af et eventuelt visum.

Baggrund for afgørelsen

Udlændingenævnet anerkendte indledningsvis, at ansøgeren havde godtgjort formålet med og vilkårene for opholdet, herunder fremlagt dokumentation for booking og fuld betaling af den ønskede behandling, jf. visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra a, ii og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 2.

Vurdering af udrejsehensigt

På trods af dette fandt Udlændingenævnet, at den ønskede behandling ikke kunne danne grundlag for et Schengenvisum, da der var begrundet tvivl om ansøgerens hensigt om at forlade Schengenlandene inden visummets udløb. Afslag blev givet i henhold til visumkodeks artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 9, § 10, stk. 1, § 13, og § 16, samt bilag 2. Nævnet lagde vægt på flere faktorer: - Ansøgeren var iransk statsborger, ugift og uden børn. - Iran er placeret i hovedgruppe 4, hvilket indikerer, at statsborgere fra dette land i stor udstrækning søger længerevarende ophold i Danmark, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 4, og bilag 2. - Den ønskede behandling var kortvarig og til en begrænset pris. Udlændingenævnet vurderede derfor, at der var en høj risiko for, at ansøgeren ville benytte et visum til at tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller andre Schengenlande uden lovligt grundlag. Tidligere rejser til Schengenlandene i 2014 ændrede ikke vurderingen, da ansøgeren efterfølgende havde fået afslag på visum to gange i 2015, og hans personlige forhold havde ændret sig med opstået sygdom i 2016. Selvom sygdommen var forværret siden 2016, ændrede dette ikke den samlede vurdering. Der blev ikke fundet helt ekstraordinære omstændigheder, der kunne begrunde et Schengenvisum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6, da der ikke var oplyst om personlige eller helbredsmæssige forhold, der kunne berettige dette. Endvidere forelå der ingen humanitære hensyn, hensyn til internationale interesser eller internationale forpligtelser, der talte for et nationalt begrænset visum.