Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved afslag på ansættelse

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med et afslag på ansættelse. Klageren havde søgt en stilling som piccolo/piccoline og angivet, at vedkommende ønskede at gøre brug af sin fortrinsadgang som handicappet, med vedlagt dokumentation fra jobcentret.

Arbejdsgiveren begrundede afslaget over for jobcentret med, at klageren ikke var lige så kvalificeret som andre kandidater, og nævnte specifikke forhold som manglende punktlighed (ankomst tre timer for sent til samtale) og en til tider aggressiv kommunikation under samtalen. Den valgte kandidat blev anset for at have bedre faglige og personlige kompetencer samt relevant erhvervserfaring.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Denne lov forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger, og definerer både direkte og indirekte forskelsbehandling.

Bevisbyrde og nævnets vurdering

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. I denne sag fandt nævnet ingen oplysninger, der gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslaget på ansættelse. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.