Pressenævnet kritiserer Ekko for manglende forelæggelse af krænkende udsagn

En klager har indbragt en artikel fra ekkofilm.dk, "Overgreb i danske ungdomsfilm", for Pressenævnet med påstand om tilsidesættelse af god presseskik. Klageren, en tidligere børneskuespiller, mente, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, som ikke var forelagt hende forud for offentliggørelsen, og at hendes privatliv var krænket ved at blive nævnt ved navn.

Klageren fremhævede, at hun på tidspunktet for Ekkos henvendelse var i gang med at forberede en TV 2-dokumentar om omfattende seksuelt misbrug af mindreårige i 1970'ernes filmbranche, herunder hendes egen historie. Hun havde afvist at give Ekko et interview før dokumentarens premiere for at sikre en mere retvisende og dybdegående fremstilling af den komplekse sag, som involverede retsdokumenter på over 200 sider. Klageren anførte, at artiklens underrubrik, der antydede, at mindreårige blev "lokket til sex med løfte om en filmkarriere", var miskrediterende og fejlagtigt antydede frivillighed. Ligeledes kritiserede hun citater fra en kilde, "Skuespiller 2", der fremstillede det, som om ofrene frivilligt havde sex med instruktøren og "troede, at det var helt okay at gå i seng med instruktøren", hvilket klageren opfattede som injurierende og victim-blaming.

Filmmagasinet Ekko afviste klagen og anførte, at artiklen behandlede et emne af betydelig offentlig interesse. De oplyste, at klageren var blevet tilbudt rig mulighed for at medvirke og havde givet tilsagn om et interview efter TV 2-dokumentarens premiere. Ekko mente, at klageren selv var stået offentligt frem med sin historie, og at omtalen af hende ved navn derfor var berettiget. Mediet fastholdt, at oplysningerne var efterprøvet grundigt, og at det var relevant at gengive forskellige synspunkter, herunder fra anklagede og vidner, uden at censurere dem. Ekko bestred, at artiklen påstod, at ofrene ikke var uskyldige, og fremhævede, at ordet "lokket" netop indikerede manipulation og udnyttelse.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at det var af klar almen interesse at omtale overgreb mod børn i tillidsforhold. Selvom klageren havde tilkendegivet at ville medvirke i et interview senere og allerede var stået offentligt frem, udtalte nævnet kritik af Ekko for at nævne klageren ved navn uden hendes godkendelse, grundet oplysningernes private karakter. Da Ekko efterfølgende selv havde fjernet navnet, blev der dog ikke pålagt offentliggørelse af denne kritik.

Nævnet fandt, at det fremgik tilstrækkeligt klart af artiklen, at voksne på filmholdet var medvirkende til beslutningen om ikke at melde instruktøren til politiet, og udtalte derfor ikke kritik på dette punkt.

Pressenævnet udtalte kritik af Ekkos underrubrik, der angav, at mindreårige blev "lokket til sex med løfte om en filmkarriere". Nævnet fandt, at udsagnet kunne være krænkende for klageren, da det kunne fremstå som om, de mindreårige frivilligt havde sex med instruktørerne, og at der ikke var dækning for denne formulering.

Endvidere udtalte nævnet kritik af Ekko for ikke at have forelagt klageren de konkrete, krænkende udsagn fra "Skuespiller 2" forud for offentliggørelsen. Nævnet vurderede, at disse udsagn kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klageren, og at Ekko ved undladelse heraf ikke havde udvist størst muligt hensyn til klageren som offer for en forbrydelse. Det ændrede ikke ved resultatet, at klageren havde afvist et interview forud for dokumentarens offentliggørelse, eller at Ekko overordnet havde orienteret om temaets indhold.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekko for offentliggørelsestidspunktet, da redaktøren som udgangspunkt har ret til at beslutte, hvornår en artikel bringes, og klageren var blevet tilbudt at medvirke og orienteret om temaets tidsplan.

Som følge af den udtalte kritik pålagde Pressenævnet den ansvarshavende redaktør af Filmmagasinet Ekko at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på ekkofilm.dk i henhold til Medieansvarsloven § 49.