Pressenævnet afviser klage over Ritzau telegram om kritik af advokat

En advokat klagede til Pressenævnet over et telegram fra Ritzaus Bureau A/S, "Irakeres advokat får ny kritik af dommere", bragt den 12. december 2017. Klagen vedrørte påstået tilsidesættelse af god presseskik, idet advokaten mente, at Ritzau havde bragt skadelige oplysninger uden forudgående mulighed for kommentar og havde udeladt væsentlige informationer.

Pressenævnet fastslog indledningsvis, at advokaten ikke var klageberettiget på vegne af de 23 irakiske sagsøgere, da den indsendte fuldmagt ikke dækkede denne type klage. Klagen blev derfor udelukkende vurderet i forhold til advokaten selv.

Advokatens klagepunkter

Advokaten anførte, at Ritzau burde have forelagt de skadelige oplysninger for ham, især da retsformandens negative udtalelser var sensationsprægede. Han påpegede, at Ritzau var bekendt med, at en advokat ikke kan tage til genmæle over for retsformanden i retten. Specifikke klagepunkter inkluderede udsagn om, at han kom for sent til retsmødet, at han og hans makker kun havde afsat en halv dag, og at hans afhøring trak ud. Advokaten argumenterede for, at hans forsinkelse ikke var reel, at retsmødet oprindeligt var planlagt som en halv dag, og at sagens tidsmæssige problemer skyldtes landsrettens og Kammeradvokatens afkortning af retsdage. Han mente, at Østre Landsret havde en klar interesse i at flytte fokus fra eget ansvar.

Ritzaus forsvar

Ritzau afviste klagen og henviste til, at der var tale om et offentligt retsmøde, hvor en dommer udtalte sig. De fremhævede, at telegrammet var et præcist retsreferat, og at de ikke var forpligtet til at indhente en kommentar, da det ikke var en beskyldning fra en privat part. Ritzau understregede, at retsformandens kritik var usædvanlig, hvilket gjorde den relevant, og at deres samlede dækning af sagen (26 telegrammer) var afbalanceret.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet lagde til grund, at Ritzaus gengivelse af retsformandens udtalelser var korrekt, og at journalisten havde overværet retsmødet. Nævnet fandt, at Ritzaus vurdering af, at tidsplanen truede med at vælte på grund af advokatens afhøring, var baseret på retsformandens udtalelser og journalistens iagttagelser. Da advokaten ikke bestred de faktiske oplysninger, men alene manglen på forelæggelse, udtalte nævnet ikke kritik af Ritzau for ikke at indhente advokatens kommentarer inden offentliggørelsen. Nævnet bemærkede, at en advokat, der kritiseres i retten for sin gerning, må forvente medieomtale. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at massemediernes opgave er at bringe korrekt og hurtig information, og at oplysninger bør kontrolleres, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. Medieansvarsloven § A.1 og Medieansvarsloven § A.3. Dette gælder også for retsreportager, jf. Medieansvarsloven § C.1. Pressenævnet fandt desuden, at redaktøren var berettiget til at beslutte, hvad der skulle bringes, og at det lå inden for redigeringsretten at undlade at omtale Kammeradvokatens protest eller advokatens brev om tidsplanlægning. På denne baggrund udtalte Pressenævnet ikke kritik af Ritzau.