Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap ved afslag på ansættelse

Klageren indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af handicap, idet klageren fik afslag på en stilling som ejendomsfunktionær. Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, da der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at formode forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Loven fastslår, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, hvilket omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling. Direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere på grund af handicap, mens indirekte forskelsbehandling opstår, når en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer med handicap ringere, medmindre det er objektivt begrundet.

Bevisbyrde og afvisning af klage

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. I denne sag fandt nævnet ingen oplysninger i klagen eller sagen i øvrigt, der gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med ansættelsesafslaget. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.