Afvisning af klage om forskelsbehandling pga. handicap og alder ved afslag på stilling

Klageren påstod at være blevet forskelsbehandlet på grund af handicap og alder i forbindelse med et afslag på en stilling som datateknikerelev. Ligebehandlingsnævnet afviste dog at behandle klagen, da der ikke var tilstrækkelige oplysninger til at formode forskelsbehandling.

Klageren, født i 1972, søgte stillingen i juni 2018 og deltog i en ansættelsessamtale. Afslaget blev meddelt den 11. juli 2018, hvor indklagede oplyste, at en anden ansøger var fundet bedst kvalificeret ud fra en samlet vurdering. Klageren har en skizotypisk sindslidelse og påberåbte sig fortrinsret efter kompensationsloven. Indklagede havde i den forbindelse kontakt til jobcentret for at sikre, at fravalget ikke skyldtes klagerens funktionsnedsættelse.

Nævnets vurdering og afvisning

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og alder i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven definerer direkte og indirekte forskelsbehandling, som en arbejdsgiver ikke må udøve over for ansøgere til ledige stillinger, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, hvilket fremgår af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at klageren ikke kan få medhold, jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

I denne sag fandt nævnet ingen oplysninger, der gav anledning til at formode, at klageren var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap eller alder. Indklagede havde valgt en anden ansøger baseret på en vurdering af faglige kvalifikationer, herunder højere karakterer, relevante kurser og udvælgelse til en særlig talentlinje. På baggrund af nævnets faste praksis var det derfor åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold i sin klage, og Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle sagen.