Pressenævnet: Klage over TV ØSTs brug af skjulte optagelser på plejecenter

Pressenævnet har behandlet en klage fra ansatte på Plejecenteret mod TV ØST vedrørende tre nyhedsindslag fra juli og august 2017. Klagen omhandlede primært brugen af skjulte lydoptagelser, utilstrækkelig sløring, manglende forelæggelse forud for offentliggørelse samt ensidig fremstilling af hovedkildens synspunkter.

Klageberettigelse

Pressenævnet fandt, at alle klagere – både medarbejdere, der optrådte på lydoptagelser eller i plejenotater, samt ledelsen og øvrige ansatte – havde retlig interesse i sagen. Dette skyldtes enten direkte identifikation eller den generelle kritik rettet mod plejecenteret som helhed, hvilket kunne opfattes som vedrørende enhver ansat.

Anvendelse af skjulte optagelser

Medarbejderne klagede over brugen af skjulte lydoptagelser, som var optaget uden deres vidende og offentliggjort uden samtykke. Pressenævnet anerkendte, at det som udgangspunkt er betænkeligt at anvende skjulte optagelser fra tredjemand, især hvis de er strafbare. Dog fandt nævnet, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse forholdene i ældreplejen, herunder behandlingen af demente. Da det var meget vanskeligt at fremskaffe den nødvendige journalistiske dokumentation for omgangstonen i konkrete plejesituationer uden brug af de skjulte optagelser, udtalte Pressenævnet ikke kritik af TV ØST for at offentliggøre optagelserne fra plejeboligen. Dette er i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik, der tillader offentliggørelse, hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og dokumentation er vanskelig at skaffe på anden vis, jf. Medieansvarsloven § B.7. Ligeledes blev en optaget telefonsamtale mellem beboerens datter og en medarbejder, der illustrerede overvejelser om magtanvendelse, også fundet acceptabel at offentliggøre.

Sløring af medarbejdere og dokumenter

Klagerne mente, at TV ØST ikke havde sløret medarbejdernes stemmer og navne i dokumenter tilstrækkeligt. Pressenævnet vurderede, at stemmerne var tilstrækkeligt forvrænget til, at kun en snæver kreds kunne identificere klagerne, og udtalte derfor ikke kritik. Vedrørende omsorgsnotaterne, hvor et fornavn kunne anes, fandt nævnet ikke, at indholdet var krænkende for klageren, og der var derfor ikke grundlag for kritik af den manglende fuldstændige sløring. Dette er i tråd med princippet om beskyttelse af privatlivets fred, jf. Medieansvarsloven § B.1.

Manglende forelæggelse forud for offentliggørelse

Medarbejderne klagede over, at de ikke fik mulighed for at kommentere optagelserne forud for offentliggørelsen. Pressenævnet understregede, at oplysninger, der kan virke krænkende, skal efterprøves og forelægges den pågældende, jf. Medieansvarsloven § A.3. Selvom TV ØST forsøgte at kontakte plejecenterets ledelse for at få adgang til medarbejderne, fandt nævnet ikke, at mediets bestræbelser var fuldt tilstrækkelige. Dog, da klagerne ikke bestred TV ØST's kontaktforsøg med ledelsen, og lederen ikke samarbejdede, fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Kildekritik og vinkling

Klagerne anførte, at TV ØST ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den medvirkende familie, hvis udsagn fremstod uimodsagt. Pressenævnet bemærkede, at medier skal udvise kritik over for kilder, hvis udsagn kan være farvet af personlig interesse, jf. Medieansvarsloven § A.2. Nævnet fandt dog, at det klart fremgik af indslagene, hvem kilderne var, og at deres kritik kunne være personligt farvet. Sorø Kommune fik desuden tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kritikken i interviews med borgmesteren og Social- og Sundhedschefen, som også fremhævede plejecenterets generelt gode arbejde og de positive tilsynsrapporter. På den baggrund udtalte Pressenævnet ikke kritik af TV ØSTs kildevalg eller vinkling.

Fuldmagter og berigtigelse

Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV ØST for ikke at have forelagt fuldmagter, da de involverede parter selv kunne have anmodet om dette. Endvidere blev TV ØST ikke kritiseret for manglende berigtigelse, da klagerne ikke havde påpeget konkrete, faktuelt forkerte oplysninger i indslagene, jf. Medieansvarsloven § A.7.