Afgørelse om forskelsbehandling på grund af alder ved skifte af pensionsselskab

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med et tvungent skifte af arbejdsmarkedspensionsselskab efter en virksomhedsoverdragelse. Klager, der var født i 1983, blev ikke omfattet af en generel dispensationsadgang, som overenskomstparterne havde aftalt for medarbejdere, der var fyldt 50 år inden den 1. marts 2017, og som sikrede dem den hidtidige pensionsordning. Ligebehandlingsnævnet fandt, at de indklagede ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling, hvor direkte forskelsbehandling foreligger, når en person behandles ringere end en anden i en tilsvarende situation på grund af alder. Indirekte forskelsbehandling opstår, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer af en bestemt alder ringere, medmindre den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a.

Sagens omstændigheder

Som følge af virksomhedsoverdragelsen skulle alle medarbejdere, herunder klager, skifte pensionsselskab fra pensionsselskab A til pensionsselskab B i medfør af en overenskomst. Overenskomstparterne havde dog aftalt en generel dispensationsadgang for medarbejdere, der var fyldt 50 år inden den 1. marts 2017, så de kunne fortsætte i pensionsselskab A. Klager, der var under 50 år, fik afslag på dispensation og måtte skifte til pensionsselskab B, hvilket medførte ændringer i vilkår, herunder tab af en sundhedsordning.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode ringere behandling på grund af alder. Dog kan ulige behandling på grund af alder i kollektive aftaler være tilladt, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige.

Overenskomstparterne begrundede aldersgrænsen på 50 år med et legitimt formål:

• At tilgodese ældre medarbejdere, der var tættest på pensionsudbetaling og havde indrettet sig i tillid til den hidtidige pensionsordnings ydelsessammensætning.
• At lette administrationen af dispensationsansøgninger.

Nævnet vurderede, at aldersgrænsen var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og at dispensationsadgangen var et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel. Dette skyldes, at arbejdsmarkedets parter har en vid skønsmargin ved valg af formål og foranstaltninger på beskæftigelsesområdet. På denne baggrund fandt nævnet, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.