Afgørelse om forskelsbehandling på grund af alder ved pensionsskifte efter virksomhedsoverdragelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med et tvungent skifte af arbejdsmarkedspensionsselskab efter en virksomhedsoverdragelse. Klager, født i 1982, blev som følge af overdragelsen omfattet af en ny overenskomst, der krævede skifte fra pensionsselskab A til pensionsselskab B.

Baggrund for dispensationsordning

De centrale overenskomstparter (en faglig organisation og en arbejdsgiverorganisation) havde aftalt en generel dispensationsadgang, der tillod medarbejdere, som var fyldt 50 år inden den 1. marts 2017, at fortsætte i pensionsordningen hos pensionsselskab A. Begrundelsen var, at et skifte for denne gruppe af medarbejdere stod i uhensigtsmæssigt forhold til den tid, de havde tilbage på arbejdsmarkedet, og at de havde indrettet sig i tillid til den eksisterende ordning. For medarbejdere under 50 år, herunder klager, var der kun mulighed for dispensation ved en konkret, individuel vurdering i ekstraordinære situationer.

Klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for ringere behandling på grund af sin alder, da han ikke var omfattet af den generelle dispensationsadgang og mistede fordele som en sundhedsordning i pensionsselskab A. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Loven definerer forskelsbehandling som enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet alder, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Hvis der påvises faktiske omstændigheder, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, som angivet i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at aldersgrænsen for dispensationen var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Formålet var at tilgodese de medarbejdere, der ud fra en generel betragtning var tættest på at starte udbetaling af pensionen og havde indrettet sig i tillid til den hidtidige pensionsordnings ydelsessammensætning. Dispensationsadgangen havde karakter af en overgangsordning og var et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at undgå tab for disse medarbejdere. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsmarkedets parter har en vid skønsmargin ved valg af formål og foranstaltninger.

På denne baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at det var godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, og klager fik derfor ikke medhold. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.