Afgørelse om forskelsbehandling på grund af alder ved pensionsskifte efter virksomhedsoverdragelse

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med et tvungent skifte af arbejdsmarkedspensionsselskab efter en virksomhedsoverdragelse. Klager, der er født i 1968, blev ikke omfattet af en generel dispensationsordning, som overenskomstparterne havde aftalt for medarbejdere, der var fyldt 50 år inden den 1. marts 2017. Denne ordning tillod ældre medarbejdere at bibeholde deres hidtidige pensionsordning i pensionsselskab A, mens klager måtte skifte til pensionsselskab B, hvilket han anså for en forringelse af sine pensionsvilkår, herunder mangel på en sundhedsordning.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for ringere behandling på grund af sin alder, da han ikke var omfattet af den generelle dispensationsadgang. Dette skiftede bevisbyrden til modparten i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnets vurdering af forskelsbehandling

Nævnet fandt, at den ulige behandling på grund af alder var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Overenskomstparterne havde fastsat aldersgrænsen for at tilgodese medarbejdere, der var tættest på pensionstidspunktet og havde indrettet sig i tillid til den hidtidige pensionsordnings ydelsessammensætning. Denne dispensationsadgang blev anset for en hensigtsmæssig og nødvendig overgangsordning, der ikke gik videre end nødvendigt for at nå målet. Nævnet lagde vægt på, at arbejdsmarkedets parter har en vid skønsmargin ved valg af foranstaltninger.

På baggrund heraf konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.