Pressenævnet kritiserer Ritzau for mangelfuld dækning af advokats dom

Pressenævnet behandlede en klage fra en advokat over et telegram udsendt af Ritzaus Bureau, der omtalte hans dom for dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Klagen vedrørte tilsidesættelse af god presseskik, herunder navns nævnelse, manglende partshøring og faktuelle fejl. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at det var i strid med god presseskik at nævne hans navn, da der ingen almen interesse var herfor, og at han ikke fik mulighed for at komme til orde i telegrammet. Han påpegede desuden, at telegrammet indeholdt faktuelt forkerte og krænkende oplysninger, såsom fejlagtig omtale af hans "ekskone" (rettelig ekskæreste), et forkert beløb for bedrageri (1,4 mio. kr. i stedet for 750.000 kr.), og en misvisende rubrik om, at han "snød" sin ekskæreste.

Ritzaus Bureaus forsvar

Ritzaus Bureau forsvarede navns nævnelse med henvisning til klagerens profession som advokat, der betragtes som en "gylden kæde", og at dommen var usædvanlig hård. Bureauet erkendte faktuelle fejl og udsendte en korrigeret version af telegrammet samt en "infoflash" til kunderne for at informere om ændringerne.

Pressenævnets vurdering

Nævnet fandt, at omtalen af retssagen havde klar almen interesse, og udtalte ikke kritik af Ritzaus Bureau for at nævne klagerens navn, især da han som advokat begik hovedparten af forholdene som led i sit arbejde.

Dog kritiserede nævnet Ritzaus Bureau for i det oprindelige telegram ikke at oplyse, at klageren nægtede sig skyldig i alle anklager, og at byrettens dom var anket til landsretten. Dette var i strid med de vejledende regler for god presseskik, der foreskriver, at meddelelser ikke må lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, og at en sigtets eller tiltalts navn bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Vedrørende de faktuelle oplysninger fandt nævnet, at ordet "snyd" i rubrikken var Ritzaus Bureaus vurdering baseret på dommen og ikke uden faktisk grundlag. Tidsperioden 2010-2013 var korrekt angivet. Pressenævnet kritiserede dog Ritzaus Bureau for ikke at have efterprøvet oplysningerne tilstrækkeligt forud for offentliggørelsen af det oprindelige telegram vedrørende klagerens relation til sine børns mor og det dømte beløb. Dette var i strid med de vejledende regler for god presseskik, der kræver, at medier bringer korrekt og hurtig information og efterprøver skadelige oplysninger i særlig grad.

Pressenævnet anerkendte, at Ritzaus Bureau havde foretaget tilstrækkeligt for at berigtige fejlene i det korrigerede telegram og informere kunderne. Derfor pålagde nævnet ikke offentliggørelse af kritik efter Medieansvarsloven § 49. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at andre medier, der bragte telegrammet, selv var ansvarlige for at informere deres læsere om berigtigelserne i henhold til Medieansvarsloven § 12.

Endelig fandt nævnet, at omtalen af dommen var særligt belastende for klageren. Men da det korrigerede telegram var i overensstemmelse med god presseskik, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge Ritzaus Bureau at trække telegrammet tilbage eller anonymisere det.