Stadfæstelse af administrativ udvisning af rumænsk statsborger pga. ordensforstyrrelse
Dato
5. juli 2018
Myndighed
Udlændingenævnet
Ministerium
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagsnummer
W20180954525
Dokument
Åbn PDFUdlændingenævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om administrativ udvisning af en rumænsk statsborger med et toårigt indrejseforbud. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 25 a, stk. 2, nr. 3 og Udlændingeloven § 32, stk. 4.
Baggrund for udvisningen
Nævnet lagde vægt på, at klageren i juni 2017 var blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have etableret og opholdt sig i en lejr i en offentlig park sammen med fire andre personer, hvilket var egnet til at skabe utryghed i nærområdet. Klageren havde vedtaget et bødeforelæg for forholdet og var bekendt med forbuddet mod overnatning i parker.
Forholdet blev ikke anset for tilfældigt, da det var et gentagelsestilfælde. Klageren var tidligere i marts og maj 2017 blevet bortvist som overnatter og havde i maj 2017 vedtaget en bøde for en lignende overtrædelse. Nævnet vurderede, at klagerens adfærd, herunder som betler og flaskesamler, udgjorde en systematisk adfærd under opholdet i Danmark, og at den udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse.
Vurdering af proportionalitet og personlige forhold
Udvisningen med indrejseforbud blev fundet forenelig med EU-reglerne, herunder opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, og proportional, henset til klagerens adfærd og begrænsede tilknytning til Danmark. Der var ikke oplyst om omstændigheder, herunder helbredsmæssige oplysninger, der kunne bevirke, at udvisningen ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde haft langvarigt ophold i Danmark, ingen særlig tilknytning til herboende personer, og ingen særligt belastende forhold ved en tilbagevenden til Rumænien, hvor ægtefælle og fire børn boede. Oplysninger om en leveroperation ændrede ikke vurderingen, da klageren havde modtaget behandling for sin tilstand.
Lignende afgørelser