Afslag på børnesammenføring grundet manglende integrationsmuligheder trods ophold i Danmark

Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en mindreårig spansk statsborger. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 2 og Udlændingeloven § 9, stk. 16, da ansøgeren ikke havde eller havde mulighed for at opnå en tilstrækkelig tilknytning til Danmark, der kunne danne grundlag for en vellykket integration.

Vurdering af tilknytning og integration

Nævnet lagde vægt på flere faktorer i vurderingen af ansøgerens tilknytning til Danmark:

• Ansøgeren var otte år på ansøgningstidspunktet og havde boet hele sit liv i Spanien med sin moder.
• Hun havde to års skolegang i Spanien og talte spansk, castellano, arabisk og begrænset engelsk.
• Hun havde et familienetværk i Spanien bestående af sin moder og to onkler.
• Ansøgeren havde aldrig boet sammen med sin fader, og faderen søgte først familiesammenføring, efter ansøgeren var fyldt otte år.
• Udover slægtskabet til faderen havde ansøgeren ingen anden tilknytning til Danmark.

Det forhold, at ansøgerens broder i oktober 2017 var meddelt opholdstilladelse og indrejst i Danmark, ændrede ikke vurderingen, da broderens ophold var for kortvarigt. Ligeledes fandt nævnet ikke, at faderens tilknytning til det danske samfund var tilstrækkelig stærk til at opveje ansøgerens begrænsede tilknytning. Faderens erhvervsuddannelse, praktikforløb og danskkundskaber blev ikke anset for at være afgørende, da han siden 2008 kun havde været i beskæftigelse i samlet 15 måneder og ikke havde dokumenteret bestået en danskprøve.

Ansøgerens ophold hos faderen og skolegang i Danmark siden juni 2016, samt faderens tidligere bidrag til forsørgelse og telefonisk kontakt, kunne heller ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet henviste til, at der ikke var væsentlige hindringer for, at faderen kunne fortsætte familielivet og forsørgelsen i Spanien.

Særlige grunde og internationale forpligtelser

Udlændingenævnet fandt ikke, at der forelå sådanne ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der talte for at give opholdstilladelse. Det blev fremhævet, at det var forældrenes eget valg, at ansøgeren boede hos sin moder i Spanien i de første otte år af sit liv, og at der ikke var noget til hinder for, at hun fortsat kunne bo der.

Afslaget på opholdstilladelse blev ikke vurderet at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Nævnet bemærkede, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel ret til familiesammenføring eller giver familier ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. FN’s børnekonvention blev heller ikke anset for at give en videre adgang til familiesammenføring end EMRK artikel 8.