Afslag på familiesammenføring: Manglende samliv og datterens alder

Udlændingenævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en afghansk statsborger, der søgte familiesammenføring med sin mindreårige datter i Danmark. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, ikke medførte en ret til opholdstilladelse for ansøgeren. Dette skyldtes, at ansøgeren og datteren ikke havde boet sammen siden 2002, hvor datteren var omkring et år gammel. Nævnet fandt, at et afslag på opholdstilladelse ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 8, da der ikke forelå oplysninger om forhold, der gjorde afgørelsen uproportional.

Vurdering af familieliv og omstændigheder

Det blev fremhævet, at ansøgeren havde accepteret, at omsorgen for datteren blev varetaget af andre omsorgspersoner, og at datteren vedvarende havde boet sammen med familie. Kontakten mellem mor og datter blev først genetableret i oktober 2014, og ansøgningen om familiesammenføring blev indgivet i juni 2015. På tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse var datteren 16 år og blev anset for ikke at have samme behov for omsorg og pleje som yngre børn, idet hendes voksne bror havde haft ansvaret for hende siden 2009.

Udlændingenævnet bemærkede, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, og at familier ikke har ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Ansøgerens personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, samt vanskelige sociale eller økonomiske forhold i hjemlandet (Afghanistan) eller opholdslandet (Kasakhstan/Iran) kunne ikke begrunde opholdstilladelse efter bestemmelsen i Udlændingeloven.