Pressenævnet: Fredericia Dagblad handlede ikke i strid med god presseskik

Klageren indgav en klage til Pressenævnet over to artikler bragt af Fredericia Dagblad, idet hun mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse af artiklerne forud for offentliggørelsen. Artiklerne, der blev bragt den 8. januar 2018, omhandlede en afvist injuriesag mod tre politikere, hvor klageren var den omtalte borger.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at artiklerne var ensidige, usande og vildledende. Hun bestred især Fredericia Dagblads beskrivelse af Retten i Koldings kendelse, hvor det blev anført, at "hverken det eller andre udsagn og bilag, borgeren har kunnet fremlægge, har været vægtige nok til, at retten har ment, at der kunne føres en injuriesag." Klageren fremhævede, at sagen blev afvist på grund af mangler i stævningen, ikke på grund af manglende bevisvægt. Hun påpegede også, at hendes stævning ikke var politisk motiveret eller relateret til kommunalvalget, men skyldtes langvarig dårlig behandling fra kommunens side. Klageren kritiserede desuden dagbladet for manglende kildekritik og for ikke at have kontaktet hende for en udtalelse, selvom hun havde givet tilladelse til at blive kontaktet.

Fredericia Dagblads forsvar

Fredericia Dagblad afviste, at god presseskik var tilsidesat. De anførte, at mediets vinkel var de interne stridigheder i Dansk Folkeparti i Fredericia, hvilket var af klar offentlig interesse. Dagbladet respekterede klagerens ønske om anonymitet og mente ikke, at de var forpligtet til at identificere hende eller indhente en udtalelse, da der ikke var fremsat skadelige eller krænkende oplysninger om hende. De forsvarede brugen af udtrykket "vægtige nok" som en forsvarlig udlægning af rettens begrundelse.

Pressenævnets afgørelse

Pressenævnet fastslog, at klageren havde retlig interesse i sagen, da hun var indirekte nævnt som den omtalte borger. Nævnet bemærkede, at det er mediernes opgave at bringe korrekt information og udvise kritik over for nyhedskilder, især når udsagn kan være farvet af personlig interesse, jf. principperne for god presseskik under Medieansvarsloven. Redaktøren har dog ret til at redigere mediet og vælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende.

Pressenævnet fandt, at Fredericia Dagblad ikke havde grund til at betvivle rigtigheden af oplysningerne i retsbogen og udtalte derfor ikke kritik af dagbladets omtale af rettens kendelse. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om stævningen blev brugt som et politisk redskab. Pressenævnet vurderede, at kildernes udsagn ikke var så skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klageren, at forudgående forelæggelse var påkrævet. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke var nævnt ved navn, og at artiklernes fokus var interne politiske uenigheder. Endvidere fandt nævnet, at Fredericia Dagblad ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved ikke at medtage yderligere oplysninger, som klageren ønskede. På baggrund af en samlet vurdering udtalte Pressenævnet ingen kritik af Fredericia Dagblad.