Afgørelse om afvisning: Påstået aldersdiskrimination ved pensionsomlægning kræver bevisførelse

En klager indgav en sag til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med overgangen fra en tilsagnspensionsordning til en ny præmiebaseret pensionsordning. Klageren, en pilot ansat i 1998, hævdede, at den individuelle præmieprocent (X-procenten), der blev beregnet som kompensation for afviklingen af den tidligere tilsagnsordning, var aldersdiskriminerende. Klageren argumenterede for, at piloter ansat i en yngre alder (under 30 år) fik en lavere optjent pensionsværdi sammenlignet med ældre kolleger med tilsvarende anciennitet, fordi beregningen anvendte en længere optjeningsperiode end de hidtidige 360 måneder.

Klagerens og indklagedes argumenter

Klageren mente, at indklagede ikke havde foretaget tilstrækkelige indbetalinger til tilsagnsordningen, hvilket resulterede i en underfinansiering, og at X-procenten var en afdragsordning for denne gæld. Klageren fastholdt, at den anvendte beregningsmetode, der tog udgangspunkt i pilotens alder ved ansættelsen, var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Klageren bestred desuden, at ordningen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6a.

Indklagede afviste påstanden om forskelsbehandling og anførte, at indbetalingerne til tilsagnsordningen var sket i overensstemmelse med kollektivaftalen og sædvanlige aktuarmæssige principper, og at der ikke var tale om en underfinansieret ordning. Indklagede gjorde gældende, at X-procenten var et forhandlingsgode, der sikrede piloterne kompensation, og at beregningen var baseret på anciennitet og tid til pensionering, ikke alder. Indklagede argumenterede endvidere for, at pensionsordningerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6a.

Nævnets konklusion

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en afgørelse i sagen ville kræve omfattende bevisførelse, herunder mundtlige parts- og vidneforklaringer, for at afklare de mange uenigheder mellem parterne. Disse uenigheder omhandlede blandt andet:

• Indklagedes opfyldelse af forpligtelser under den tidligere tilsagnsordning.
• Aftalerne mellem indklagede og Dansk Pilotforening ved overgangen til den præmiebaserede ordning.
• Formålet med og indholdet af bilag 2a til November-aftalen om indbetaling af et individuelt pensionstillæg og beregningen heraf.

Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen. Nævnet henviste til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8 for afvisningen. Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, da den kollektive aftale ikke indeholdt tilsvarende ligebehandlingspligt eller bestemmelser om tvistbilæggelse for arbejdsdomstolen i Sverige vedrørende forskelsbehandling.