Aldersdiskrimination? Afvisning af klage vedr. pensionsomlægning pga. nødvendig bevisførelse

Sagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med overgangen fra en tilsagnspensionsordning til en ny præmiebaseret pensionsordning. Klageren, en pilot, hævdede, at beregningen af hans individuelle pensionstillæg (X-procent) ved ordningens ophør den 1. april 2013 var diskriminerende baseret på hans alder ved ansættelsen.

Baggrund for pensionsordningerne

Frem til den 1. april 2013 var indklagedes piloter omfattet af en tilsagnsordning, hvor fuld pension blev opnået efter 360 måneders "flightdeck-tjeneste" inden det fyldte 60. år. Præmiebetalingen skulle ske over hele ansættelsesforløbet, så pensionen var fuldt indbetalt ved 60 år. Ved overgangen til den præmiebaserede ordning blev der aftalt et individuelt pensionstillæg, X-procenten, som kompensation for afviklingen af tilsagnsordningen. Denne X-procent skulle modsvare den optjente anciennitet under den tidligere ordning.

Klagerens påstand om forskelsbehandling

Klageren anførte, at indklagede ikke havde foretaget tilstrækkelige indbetalinger til tilsagnsordningen, hvilket resulterede i en underfinansiering. Han mente, at X-procenten var en afdragsordning for denne gæld, og at beregningen af den individuelle præmieprocent indeholdt et alderskriterium. Specifikt blev pensionstillægget for piloter ansat under 30 år beregnet ud fra en længere optjeningsperiode (f.eks. 1/408 pr. måned for en 26-årig) end for piloter ansat som 30-årige (1/360 pr. måned), hvilket angiveligt stillede yngre piloter ringere. Klageren henviste til, at dette var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Indklagedes forsvar

Indklagede bestred underfinansieringen og anførte, at indbetalingerne skete i overensstemmelse med kollektivaftalen og pensionsbetingelserne, og at en lineær indbetaling ikke var påkrævet. De hævdede, at X-procenten var et forhandlingsgode, der sikrede piloterne kompensation, og at beregningen fulgte sædvanlige aktuarmæssige principper, hvor alder til pensionering indgik som en faktor, men ikke som et diskriminerende kriterium. Indklagede henviste også til, at pensionsordningerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6 a.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet fandt, at klagen vedrørte spørgsmål om forskelsbehandling på grund af alder i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1. Nævnet havde kompetence til at behandle sagen, da den kollektive aftale ikke indeholdt tilsvarende beskyttelse eller en værnetingsbestemmelse, der udelukkede nævnsbehandling. Dog vurderede nævnet, at en afklaring af de mange uenigheder mellem parterne – herunder indklagedes opfyldelse af forpligtelser, aftalernes formål og indhold, samt beregningen af pensionstillægget – ville kræve omfattende bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, kunne klagen ikke behandles. Nævnet kunne heller ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om ordningen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i forskelsbehandlingsloven.