Stadfæstelse af administrativ udvisning efter frafald af åbenbart grundløs asylansøgning

Udlændingenævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse fra november 2016 om administrativ udvisning af en serbisk statsborger med et toårigt indrejseforbud. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 25 a, stk. 2, nr. 4 og Udlændingeloven § 32, stk. 4. Klageren var indrejst i Danmark primo november 2016 sammen med sin ægtefælle og fællesbarn og havde søgt om asyl. Medio november 2016 frafaldt klageren sin asylansøgning, som Udlændingestyrelsen havde vurderet som åbenbart grundløs, da klageren var statsborger i Serbien. Nævnet lagde vægt på, at betingelserne for udvisning var opfyldt, herunder at en udlænding kan udvises, hvis vedkommende ikke har haft lovligt ophold i længere tid end de sidste seks måneder, er fritaget for visum eller meddelt visum, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, som behandles efter § 53 b.

Vurdering af særligt belastende omstændigheder

Udlændingenævnet fandt, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne forhindre udvisningen, og at udvisningen ikke ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at: - Der ikke var oplyst om humanitære grunde til ikke at udvise klageren. - Klageren ikke havde oplyst om forhold, der stred mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. - Klageren var født og opvokset i Serbien, havde familie der med kontakt til, og var sund og rask. - Det forhold, at klagerens ægtefælle havde søgt asyl i Danmark, ikke ændrede vurderingen, da ægtefællen kunne udøve familielivet i Serbien sammen med klageren og fællesbarnet, og ægtefællens asylsag var afsluttet.