Stadfæstelse af gebyrkrav for familiesammenføring - Udlændingeloven § 9h

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en mindreårig ansøger fra Mexico skulle indbetale et gebyr for en ansøgning om familiesammenføring. Afgørelsen blev truffet i medfør af Udlændingeloven § 9 h, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt, at ansøgeren ikke var fritaget for gebyr i medfør af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne, som det fremgår af Udlændingeloven § 9 h, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Udlændingenævnet lagde vægt på flere forhold i sin vurdering:

• Det følger af Udlændingeloven § 9 h, stk. 1, at der skal betales gebyr for ansøgninger om opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet.
• Hverken Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsagde en fritagelse for gebyr i denne sag.
• Ansøgeren havde søgt om opholdstilladelse sammen med sin moder, som endnu ikke havde opholdstilladelse i Danmark.
• Der forelå ingen oplysninger om alvorlig sygdom eller handicap, der kunne fravige gebyrkravet.
• Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring eller ret til at vælge land for familieliv.
• Der var intet til hinder for, at moderens ægtefælle udrejste til ansøgerens hjemland for at udøve familielivet der.

Afvisning af klagers argumenter

Udlændingenævnet bemærkede, at den situation, der var beskrevet på www.nyidanmark.dk vedrørende fritagelse for gebyr for herboende ægtefæller med særbørn i Danmark, ikke var sammenlignelig med ansøgerens situation. Ansøgeren søgte opholdstilladelse under henvisning til sin moder, der ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og ansøgeren var ikke særbarn af moderens ægtefælle. Endvidere fandt nævnet, at selv hvis moderens ægtefælle blev betragtet som ægtefælle i vejledningen, skulle der stadig indbetales gebyr, da han ikke var anerkendt som flygtning, og der ikke forelå oplysninger om alvorlig sygdom eller særbørn med regelmæssigt samvær. Argumentet om barnets tarv og FN’s børnekonventions artikel 9, stk. 1, kunne ikke føre til en ændret vurdering, da der ikke forelå oplysninger om, at gebyrkravet ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne.