Afslag på familiesammenføring: Voksen datters tilknytning utilstrækkelig

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til en iransk statsborger, der søgte familiesammenføring med sin voksne datter i Danmark. Ansøgeren havde tidligere haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, men var i 2011 udrejst til Iran med henblik på permanent ophold og havde i den forbindelse underskrevet en frafaldserklæring vedrørende sin opholdstilladelse.

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse i medfør af Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning eller et ganske særligt afhængighedsforhold mellem ansøgeren og den herboende reference, der gik ud over slægtskabet i sig selv. Det forhold, at ansøgeren og datteren havde boet sammen fra 1989 til 2011, hvor ansøgeren frivilligt repatrierede, kunne ikke føre til en anden vurdering, da ansøgeren herved ophørte med at være en del af datterens husstand. Ansøgerens forudgående ophold i Danmark og efterfølgende ophold på visum siden december 2014 kunne heller ikke føre til, at der var genetableret et familieliv, der berettigede til opholdstilladelse.

Vurdering af internationale forpligtelser

Udlændingenævnet fandt desuden, at et afslag på opholdstilladelse ikke ville stride imod hensynet til familiens enhed, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Nævnet bemærkede, at beskyttelsen i EMRK artikel 8 primært tager sigte på kernefamilien, og at en konventionsstat kun i helt særlige tilfælde er forpligtet til at tillade familiesammenføring for personer uden for kernefamiliebegrebet, hvor der eksisterer en helt særlig tilknytning.

Det blev vurderet, at ansøgerens oplyste mangel på familie og netværk i Iran, samt påstande om dyre og dårlige plejehjem, ikke kunne føre til et andet udfald, da det ikke var dokumenteret, at ansøgeren ville være uden nødvendig lægelig hjælp eller pleje i Iran. Selvom ansøgeren havde nedsat syn, hørelse og bevægelse, var analfabet og havde svært ved at klare sig selv, fandt nævnet, at disse forhold ikke var tilstrækkelige til at begrunde en opholdstilladelse efter bestemmelsen. Generelle sociale og økonomiske forhold i hjemlandet, manglende familienetværk, almindelig alderssvækkelse og dertilhørende følgesygdomme kan ikke i sig selv føre til opholdstilladelse, ligesom opholdstilladelse ikke kan meddeles alene med henblik på at modtage lægelig behandling i Danmark. Nævnet fandt endelig, at der ikke var oplyst om ganske særlige forhold, herunder alvorlige personlige og helbredsmæssige forhold, der ville gøre et afslag uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8.