Opholdstilladelse inddraget pga. urigtige oplysninger om beskæftigelse under Greencardordningen

Udlændingenævnet stadfæstede i oktober 2017 Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse af en pakistansk statsborgers opholdstilladelse, der var meddelt på baggrund af greencardordningen i medfør af Udlændingeloven § 9 a, stk. 2. Nævnet fandt, at opholdstilladelsen var meddelt på urigtigt grundlag, hvorfor den kunne inddrages i henhold til Udlændingeloven § 19, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 9 a, stk. 9 og Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Baggrund for inddragelsen

Udlændingenævnet lagde vægt på, at klagerens opholdstilladelse i juni 2015 var blevet forlænget, efter at klageren havde fremsendt dokumentation for ansættelse i virksomheden NF i 12 sammenhængende måneder med minimum ti timer ugentligt i 2014 og 2015. Det blev dog efterfølgende konstateret, at SKAT havde annulleret klagerens lønindberetninger fra NF for disse perioder. Yderligere forhold, der understøttede afgørelsen, inkluderede:

• Klageren havde ikke oplyst ansættelsen hos NF i sin ansøgning om forlængelse i november 2014.
• En opslag i eIndkomst i februar 2015 viste ingen lønindberetninger for den påståede ansættelsesperiode i 2014.
• Selvom klageren fremsendte kopier af TastSelv-skatteoplysninger med selvindtastede oplysninger om ansættelse og et stort befordringsfradrag, fandt nævnet, at dette ikke ændrede vurderingen, da SKAT havde oplyst, at fradraget var udlignet, og de indtastede oplysninger ikke var valideret af SKAT.

Klagerens indsigelser og nævnets vurdering

Klagerens partsrepræsentant anførte flere indsigelser, herunder at SKAT's afgørelse ikke var en domstolsafgørelse, at klageren ikke var indkaldt til samtale hos SKAT, og at SKAT ikke havde vejledt om opholdsretlige konsekvenser. Udlændingenævnet afviste disse indsigelser med henvisning til, at SKAT er den kompetente myndighed til at annullere lønindberetninger, og at det er klagerens eget ansvar at sikre korrekte lønindberetninger. Nævnet bemærkede desuden, at SKAT's vejledningspligt ikke omfatter opholdsretlige konsekvenser, og at klageren var partshørt over oplysningerne fra SKAT uden at fremkomme med bemærkninger. Det blev også fremhævet, at klageren var bekendt med betingelserne for sin opholdstilladelse og de mulige konsekvenser af manglende arbejde, da han talte flydende dansk og var blevet vejledt specifikt.

Nævnet fandt, at klageren ikke kunne anses for at have arbejdet kontinuerligt i et tilstrækkeligt omfang, og at den efterfølgende forlængelse af opholdstilladelsen i juni 2016 derfor også var sket på urigtigt grundlag.

Vurdering af særligt belastende omstændigheder

Udlændingenævnet vurderede, at inddragelsen ikke ville virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 6 og Udlændingeloven § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren var født og opvokset i Pakistan, indrejst i Danmark som 27-årig, og havde opholdt sig i Danmark i cirka ni år med midlertidigt ophold. Selvom klageren var veluddannet, talte flydende dansk og havde frivilligt arbejde, fandt nævnet ikke, at han havde opnået en sådan tilknytning til Danmark, at inddragelsen ville være særligt belastende. Det blev også bemærket, at klagerens ægtefælle ikke sås at have opholdt sig i Danmark.