Afslag på familiesammenføring: Utilstrækkelig tilknytning trods forsørgelse og helbredsproblemer

Udlændingenævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til en statsløs palæstinenser, der havde søgt om familiesammenføring med sin herboende voksne søn. Afslaget blev givet i henhold til Udlændingeloven § 9 c, stk. 1.

Begrundelse for afslag

Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning mellem ansøgeren og hendes sønner, der gik ud over slægtskabet. Det blev fremhævet, at sønnen havde etableret selvstændig bopæl og familie i Danmark efter ansøgerens udrejse i 1993. Selvom ansøgeren tidligere havde haft opholdstilladelse i Danmark fra 1991-1993, valgte hun selv at rejse tilbage til Libanon og afbryde familielivet. Hendes efterfølgende besøg og ophold i Danmark siden 2013, hvor hun enten har været på processuelt ophold eller ulovligt, blev ikke anset for at have etableret en tilstrækkelig særlig tilknytning.

Vurdering af forsørgelse og helbred

Påstanden om, at sønnerne havde forsørget ansøgeren siden 1993, blev ikke tillagt afgørende vægt, da der manglede dokumentation, og det i sig selv ikke skabte en "helt særlig tilknytning".

Ansøgerens helbredsmæssige forhold, herunder følger efter en blodprop, kunne heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Nævnet bemærkede, at ansøgeren havde kunnet bo i Libanon trods sine helbredsforhold, og at der ikke var oplysninger om manglende adgang til medicinsk behandling der. Det blev understreget, at en udlænding ikke kan få opholdstilladelse for at blive omfattet af det danske sundhedssystem. Udlændingenævnet henviste også til, at Udlændingeloven § 9 b er en lex specialis for tidligere asylansøgeres helbredsforhold.

Internationale forpligtelser

Det blev vurderet, at manglende familienetværk eller sociale myndigheder i Libanon ikke kunne føre til en ændret vurdering, da generelle sociale og økonomiske forhold i hjemlandet ikke danner grundlag for opholdstilladelse.

Endelig fandt Udlændingenævnet, at det ikke ville være uproportionalt eller i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (EMRK artikel 8), at give afslag. Nævnet bemærkede, at EMRK artikel 8 primært vedrører kernefamilien (forældre og mindreårige børn), og at en stat kun i helt særlige tilfælde er forpligtet til at tillade familiesammenføring for voksne børn og forældre, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsforhold. Da sådanne ganske særlige forhold ikke var oplyst, blev afslaget fastholdt.