Ulovlig aldersdiskrimination ved manglende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse og pension

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en klager ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af alder i forbindelse med sin afskedigelse, men at han derimod var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling, da han blev nægtet udbetaling af en særlig fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag.

Afskedigelsen

Klageren blev afskediget som led i en omkostningsreduktion hos indklagede, der skulle nedbringe antallet af medarbejdere. Udvælgelseskriterierne omfattede medarbejdernes kompetencer, kvalifikationer, resultater og potentiale for fremtidige opgaver. Ligebehandlingsnævnet vurderede de fremlagte statistiske oplysninger om aldersfordelingen blandt alle ansatte og de afskedigede. Selvom der var en lille overvægt af medarbejdere født i 1950'erne blandt de afskedigede i Kundeservice, og klageren var den ældste i afdelingen, fandt nævnet, at de statistiske data ikke var tilstrækkeligt signifikante til at skabe en formodning om forskelsbehandling. Dette skyldtes blandt andet, at der var en betydelig aldersspredning blandt de afskedigede, og at flere ældre medarbejdere fortsat var ansat. Nævnet fandt heller ingen andre oplysninger, der tydede på, at alder var en faktor i beslutningen om afskedigelsen. Klageren fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Særlig godtgørelse og pensionsbidrag

Klageren var omfattet af en standardoverenskomst, der i § 88, stk. 4, fastsatte regler for særlig fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag ved opsigelse efter mindst 12 års ansættelse. Denne bestemmelse indeholdt dog en undtagelse, hvorefter ydelserne bortfaldt, hvis medarbejderen var fyldt 65 år på fratrædelsestidspunktet eller overgik til pension. Da klageren fyldte 65 år før sin fratrædelse, blev han nægtet disse ydelser.

Nævnet vurderede sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5 a, stk. 3, som tillader opretholdelse af aldersgrænser i kollektive aftaler, hvis de er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Nævnet anerkendte, at formålet med bestemmelsen – at mildne overgangen til anden beskæftigelse for langtidsansatte og undtage dem med et alternativt forsørgelsesgrundlag – var legitimt. Imidlertid fandt nævnet, at bestemmelsen gik ud over, hvad der var hensigtsmæssigt og nødvendigt, da den medførte et betydeligt økonomisk tab og et væsentligt indtægtstab på længere sigt for klageren. Derfor fik klageren medhold i, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af alder i denne henseende.

Godtgørelse

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr. med procesrente fra den 15. februar 2017. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på ansættelsesperiodens længde og sagens øvrige omstændigheder, herunder at aldersgrænsen var en del af en gældende overenskomst indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og godtgørelse fastsat efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.