Afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse pga. modtagelse af kontanthjælp

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse til en afghansk statsborger, der var født i Danmark. Ansøgeren havde modtaget 6.000 kr. i kontanthjælp i en kort periode i 2013 og afdrog fortsat på beløbet.

Begrundelse for afslag

Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om ikke at have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste tre år forud for ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. Udlændingeloven § 11, stk. 3, nr. 5. Nævnet lagde vægt på ansøgerens egne oplysninger og eIndkomst-data, der bekræftede modtagelsen af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik fra primo juli til ultimo august 2013. Det forhold, at ydelsen skulle tilbagebetales, ændrede ikke vurderingen, da hjælpen var ydet med henblik på forsørgelse baseret på aktivlovens § 25 og § 25a.

Vurdering af vejledning og forventning

Ansøgeren oplyste, at hun ikke var blevet informeret om konsekvenserne af at modtage kontanthjælp i forhold til en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingenævnet fandt dog, at dette ikke kunne føre til en ændret afgørelse. Nævnet bemærkede, at ansøgeren ikke havde oplyst kommunen om sin hensigt om at søge tidsubegrænset opholdstilladelse på tidspunktet for modtagelsen af kontanthjælp, og at hun først søgte to år efter modtagelsen af ydelserne. Udlændingenævnet vurderede, at ansøgeren ikke havde opnået en berettiget forventning om at få tidsubegrænset opholdstilladelse trods modtagelsen af offentlige ydelser. Selvom der var gået mere end tre år siden modtagelsen af hjælpen på afgørelsestidspunktet, var kravet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, ikke opfyldt, da ansøgeren havde modtaget offentlig hjælp inden for de tre år forud for ansøgningens indgivelse.

Særlige forhold og fremtidige muligheder

Udlændingenævnet fandt ikke, at der var oplyst om særlige konkrete forhold, der kunne give mulighed for tidsubegrænset opholdstilladelse efter lempeligere betingelser, jf. udlændingelovens § 11, stk. 14, som anvendes, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Nævnet lagde vægt på ansøgerens egen oplysning om, at hun ikke havde et handicap, der forhindrede hende i at opfylde betingelserne. Udlændingenævnet bemærkede dog, at ansøgeren fremadrettet ville kunne opfylde kravet om ikke at have modtaget offentlige ydelser, da hun var i beskæftigelse.