Inddragelse af opholdstilladelse stadfæstet: Manglende bestået danskprøve inden for frist

Udlændingenævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse fra december 2015 om inddragelse af en opholdstilladelse til en thailandsk statsborger. Opholdstilladelsen, der var meddelt i oktober 2014 som ægtefællesammenført efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, var betinget af, at klageren bestod en danskprøve på A1-niveau inden for en fastsat frist, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 30. Klageren bestod ikke prøven inden fristen i april 2015, men først i marts 2016.

Nævnets vurdering af inddragelse

Udlændingenævnet fandt, at opholdstilladelsen kunne inddrages, da betingelsen om bestået danskprøve ikke var opfyldt inden den fastsatte frist. Nævnet lagde vægt på, at fristen udtrykkeligt fremgik af opholdstilladelsen, og at klageren havde et personligt ansvar for at kende betingelserne. Det blev også bemærket, at klageren ikke havde søgt om suspension af fristen før dens udløb. Selvom klageren havde født et barn og været på barsel, og ægtefællen havde forlagt papirer, ændrede dette ikke vurderingen, da fristen allerede var overskredet, da suspension blev anmodet om. Det var klagerens ansvar at aflægge den korrekte prøve inden for den fastsatte frist.

Da betingelsen for opholdstilladelsen ikke længere var opfyldt, kunne tilladelsen inddrages i medfør af Udlændingeloven § 19, stk. 1.

Vurdering af særlig belastning

Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå omstændigheder, der gjorde inddragelsen særligt belastende for klageren i medfør af Udlændingeloven § 19, stk. 7, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1. Nævnet lagde vægt på:

• Klageren fik første gang opholdstilladelse i 2009 som 29-årig.
• Hun arbejdede deltid og havde ingen uddannelse.
• Hendes forældre, to søskende og særbarn boede i Thailand, mens hun kun havde to tanter og en kusine i Danmark.
• Hun havde ikke opnået en særlig tilknytning til Danmark gennem opholdets varighed eller danskkundskaber, selvom hun senere bestod A1- og A2-prøver.

Nævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke giver en generel ret til at vælge land for familieliv, og at børn typisk først opnår fast tilknytning til Danmark efter seks til syv år i dansk institution eller skole.