Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. køn ved manglende fastansættelse

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af køn, idet klager, en socialpædagog ansat i et begivenhedsbegrænset vikariat, ikke blev tilbudt fastansættelse efter at have oplyst om sin graviditet. Ligebehandlingsnævnet behandlede sagen i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og vurderede, at der ikke var handlet i strid med Ligebehandlingsloven.

Sagens omstændigheder

Klager blev ansat i april 2016 som vikar for en barselsorlov. I august 2016 oplyste hun sin teamleder om sin graviditet. Klager gjorde gældende, at hun i juli 2016 var blevet tilbudt en fast stilling, som dog ikke blev formaliseret med en kontrakt, og at dette tilbud blev trukket tilbage efter hendes graviditetsmeddelelse. Teamlederen skulle angiveligt have forsikret hende om, at graviditeten ikke ville påvirke aftalen, da der forventedes behov for nye medarbejdere i hus 4. I oktober 2016 blev klager dog informeret om besparelser og usikkerhed vedrørende en ny beboer, hvilket betød, at der ikke var ledige stillinger. Indklagede afviste at have tilbudt klager en fast stilling og anførte, at der ikke var ledige stillinger i hus 4 på det pågældende tidspunkt på grund af uafklarede personalesager og usikkerhed om en ny beboer. Indklagede fremhævede desuden, at de som offentlig myndighed var forpligtet til at slå ledige stillinger op offentligt, hvilket skete i december 2016 og januar 2017, og at klager ikke søgte disse stillinger.

Nævnets vurdering

Nævnet lagde vægt på, at det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, jf. Ligebehandlingsloven § 16a. Nævnet fandt ikke, at klager havde sandsynliggjort, at hun i juni 2016 fik tilbudt en fastansættelse. Derudover fremhævede nævnet, at indklagede var forpligtet til at opslå ledige stillinger offentligt, og at klager ikke søgte de opslåede stillinger. På baggrund heraf fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at klager var blevet forskelsbehandlet i strid med Ligebehandlingsloven § 2.