Ekstra Bladet kritiseres ikke for artikelserie om olivenolie og omtale af Il Casolare

Farchioni Olii S.p. A. klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets artikelserie fra den 23. marts 2017 om olivenolie, idet de mente, at god presseskik var tilsidesat. Klagen omhandlede især omtalen af deres ekstra jomfru olivenolie, Il Casolare, som blev beskrevet som "uegnet som menneskeføde" og "fup".

Sagens baggrund og parternes argumenter

Ekstra Bladet baserede sine artikler på Fødevarestyrelsens test, der klassificerede Il Casolare som "uegnet som menneskeføde" baseret på en organoleptisk (smagsmæssig) prøve fra et spansk analyseinstitut. Prøverne var udtaget fra lukkede papkasser på importørens distributørlager. Ekstra Bladet fremhævede, at fødevaresikkerhed og vildledende markedsføring er af væsentlig offentlig interesse, og at de loyalt gengav Fødevarestyrelsens resultater, som de modtog fra en troværdig kilde. Mediet påpegede også, at artiklerne nuancerede omtalen ved at inkludere udtalelser fra olivenolieekspert Catherine Fogel om, at oliens kvalitet kan påvirkes af forkert opbevaring, såsom varme og lys. Ekstra Bladet afviste, at de skulle have forelagt sagen for Farchioni Olii S.p. A., da de primært kritiserede Dansk Supermarked og baserede sig på myndighedsoplysninger.

Farchioni Olii S.p. A. anførte, at Ekstra Bladets oplysninger var faktuelt uunderbyggede, udokumenterede og vildledende, og at omtalen var skadelig og agtelsesforringende. De henviste til, at en efterfølgende analyse af samme batch af olien, udført af et uafhængigt italiensk institut godkendt i henhold til forordning 2568/91, klassificerede olien som "Extra Virgin Olive Oil". Klager mente, at forskellen i testresultater skyldtes uhensigtsmæssig opbevaring af olien efter levering, og at producenten ikke kunne holdes ansvarlig for efterfølgende omsætningsleds opbevaring. De kritiserede også Ekstra Bladet for manglende forelæggelse af beskyldningerne.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet lagde til grund, at Ekstra Bladet på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklerne omtalte det spanske analyseinstituts testresultater, som klassificerede olien som "uegnet som menneskeføde". Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale disse resultater, da de var i overensstemmelse med de oplysninger, der forelå på offentliggørelsestidspunktet, og kom fra en offentlig myndighed, Fødevarestyrelsen, der betragtes som en troværdig kilde.

Pressenævnet bemærkede, at det af artiklerne fremgik, at klassificeringen kunne skyldes opbevaringen af produktet, hvilket gjorde det klart for læseren, at udefrakommende faktorer kunne have medvirket til klassificeringen, og at det ikke nødvendigvis var et udtryk for olieproducentens oprindelige produkt. Nævnet udtalte heller ikke kritik af Ekstra Bladet for at bruge udtryk som "jammerlige produkter", "fup", "uspiseligt ringe" og "ulækre olier", da disse blev anset for at være Ekstra Bladets vurderinger baseret på de foreliggende oplysninger og ikke var uden faktisk grundlag.

Pressenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at pålægge Ekstra Bladet at slette de påklagede passager fra internettet i henhold til de Vejledende regler for god presseskik punkt B. 8, da oplysningerne angik erhvervsmæssige forhold, var korrekt gengivet på tidspunktet for offentliggørelsen og fortsat var af almen interesse. Nævnet fandt heller ikke, at der var tale om så følsomme eller private oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnedes rimeligt at hindre tilgængeligheden. Klagen over manglende genmæle blev ikke behandlet, da klager ikke havde konkretiseret, hvilke udsagn der ønskedes genmæle overfor.