Afgørelse om påstået forskelsbehandling pga. køn og alder ved afskedigelse af tandlæge

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en kvindelig tandlæge, født i 1960, ikke var blevet forskelsbehandlet på grund af køn eller alder i forbindelse med varsling af ændrede ansættelsesvilkår og den efterfølgende afskedigelse. Klageren, der havde 29 års anciennitet, blev varslet om ændringer i arbejdstid, en nedsættelse af provisionssatsen fra 40 % til 32 %, fradrag for teknikudgifter, og krav om at henvise visse behandlinger til tandplejere. Da klageren ikke accepterede de ændrede vilkår, blev hun afskediget.

Baggrund for afgørelsen

Indklagede begrundede ændringerne med et negativt regnskabsresultat for 2014/2015 og revisorens anbefalinger om omkostningsbesparelser og effektivisering. Klageren mente, at ansættelsen af en yngre mandlig tandlæge (født 1979) kort forinden, på trods af økonomiske udfordringer, skabte en formodning for forskelsbehandling.

Nævnet lagde vægt på, at varslingen af de ændrede vilkår og den efterfølgende afskedigelse skete som følge af indklagedes negative økonomiske resultat. Det blev også fremhævet, at den anden ansatte tandlæge var blevet ansat på vilkår, der svarede til de vilkår, som senere blev varslet over for klageren. Klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hendes køn eller alder havde haft betydning for varslingen eller afskedigelsen.

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Nævnet fandt, at der ikke var behov for mundtlig bevisførelse. Klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling i strid med Ligebehandlingsloven § 4 eller Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Den delte bevisbyrde, som fremgår af Ligebehandlingsloven § 16 a og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7 a, blev derfor ikke aktiveret til fordel for klageren.