Afgørelse om forbud mod religiøse ritualer på erhvervsskole: Ikke ulovlig forskelsbehandling

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro, idet en erhvervsskole havde indført ordensregler, der forbød udøvelse af religiøse ritualer. Ligebehandlingsnævnet fandt, at skolen ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v..

Sagens baggrund og parternes argumenter

Klager, en muslimsk elev, havde i to år praktiseret muslimsk bøn på skolens område uden bemærkninger. Efter en episode i februar 2015, hvor klager deltog i en fællesbøn, indførte skolen et nyt ordensreglement, der trådte i kraft den 1. april 2015. Dette reglement forbød udøvelse af religiøse ritualer på skolen. Klager gjorde gældende, at forbuddet udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion, da det tilsyneladende neutrale forbud i praksis stillede muslimske studerende ringere, og at det ikke tjente et legitimt formål.

Skolen afviste påstanden om forskelsbehandling og anførte, at ordensreglementet var en del af en længere strategisk udviklingsproces, der var igangsat uafhængigt af de konkrete episoder. Formålet med reglementet var at sikre et trygt lærings- og arbejdsmiljø med respekt og tolerance på tværs af tro, holdninger og traditioner, samt at håndtere uro og konflikter, der var opstået som følge af religiøs praksis på skolen. Skolen fremhævede, at forbuddet var generelt og gjaldt alle former for religiøse ritualer, uanset religion.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Nævnet vurderede, at skolen driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for anvendelsesområdet for Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1-3. Det blev fastslået, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en tilsyneladende neutral bestemmelse stiller personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre, medmindre den er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3. Da klager påviste faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling, påhvilede det skolen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.

Nævnet anerkendte, at forbuddet mod religiøse ritualer var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, der tilgodeser elevers og ansattes forskellighed, og at midlerne var hensigtsmæssige.

Nødvendighedsvurdering og afgørelse

Spørgsmålet var herefter, om forbuddet var nødvendigt. Fire medlemmer af nævnet lagde til grund, at der inden indførelsen af ordensreglerne havde været episoder med bøn, der var til gene for ansatte og elever, og at dette havde skabt uro, konflikter og utryghed. På baggrund heraf, skolens størrelse og elevsammensætning, samt at reglerne var indført efter høring, vurderede flertallet, at midlerne ikke gik ud over, hvad der var nødvendigt.

Et mindretal af nævnet mente derimod, at skolen ikke havde godtgjort nødvendigheden, da den ikke havde uddybet omfanget af uroen eller undersøgt mindre indgribende foranstaltninger eller alternative løsninger for elevernes religionsudøvelse.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og klager fik derfor ikke medhold i klagen. Det bemærkes, at begrebet "religion" i Rådets direktiv 2000/78/EF artikel 1 omfatter både den indre tro og den offentlige bekendelse af den religiøse tro.