Ikke-medhold: Skole handlede ikke diskriminerende ved klage over tolk pga. manglende neutralitet

Sagen omhandler en klage over påstået forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse, efter at en skole indgav en klage over en freelance tolk og ikke længere ønskede at benytte ham. Ligebehandlingsnævnet fandt, at skolen ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsforløb og påstande

Klager, en tolk fra Libanon, havde en freelance-samarbejdsaftale med en tolkevirksomhed, som skolen benyttede. Skolen sendte den 1. juni 2016 et brev til tolkevirksomheden, hvori de klagede over tolken. Klagen omhandlede blandt andet, at tolken brugte tid på at forklare, hvorfor han ikke ville give hånd til kvindelige lærere, og at han angiveligt gav sin personlige mening til kende over for en muslimsk far vedrørende svømmeundervisning, hvilket resulterede i, at eleven ikke måtte deltage. Skolen fremhævede, at en tolk skal være neutral og korrekt i sin formidling.

Klager gjorde gældende, at han var blevet forskelsbehandlet, fordi skolen ikke længere ønskede at samarbejde med ham, da han af religiøse årsager ikke giver kvinder hånden. Han mente, at forholdet var omfattet af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Indklagede afviste forskelsbehandling og anførte, at årsagen til den afbrudte brug af tolken var, at han ikke levede op til kravene om neutralitet og objektivitet som tolk, og at skolen accepterer forskellige hilseformer, så længe de ikke gøres til et problem.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at klagen var omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde, selvom indklagede ikke formelt var arbejdsgiver, da klager var underlagt skolens instruktionsbeføjelser under udførelsen af arbejdet. En udtalelse i skolens brev om, at det var acceptabelt, at klager ikke ville give hånd, men at han i så fald ikke kunne være tolk for det danske system, gav anledning til at formode forskelsbehandling på grund af religion. Der var dog intet, der tydede på forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

I henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, når der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til formodning om forskelsbehandling. Nævnet fandt, at skolens klage og beslutning om ikke længere at benytte tolken var begrundet i, at han gik ud over sine beføjelser som tolk ved ikke at optræde neutralt og ved at tolke forkert. Skolen havde dermed løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.