Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for omtale af verserende klagesag

En klager indbragte en sag for Pressenævnet mod Ekstra Bladet, idet hun ønskede at få afpubliceret, anonymiseret eller afindekseret artikler fra 2010 og 2011, der omhandlede en straffesag, hvor hun blev idømt en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Klageren argumenterede for, at artiklerne ikke længere havde nyhedsværdi eller offentlig interesse og var til skade for hende personligt og erhvervsmæssigt.

Pressenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at afvise anmodningen om at fjerne de ældre artikler. Nævnet lagde vægt på, at klageren selv tidligere havde udtalt sig offentligt om dommen og generelt måtte anses for en offentligt kendt person, som derfor måtte tåle en mere nærgående omtale. Oplysningerne blev ikke anset for at være af en så belastende karakter, at det skønnedes rimeligt at hindre tilgængeligheden.

Omtale af klagesagen i 2017

Klageren klagede desuden over, at Ekstra Bladet i marts 2017 omtalte den verserende sag hos Pressenævnet vedrørende sletningen af de ældre artikler, på trods af at hendes advokat udtrykkeligt havde anmodet om, at sagen ikke blev omtalt. Pressenævnet anerkendte, at det har almen interesse at omtale spørgsmålet om anvendelsen af bestemmelsen i de presseetiske reglers punkt B. 8. om afindeksering, anonymisering og sletning af tidligere offentliggjorte oplysninger.

Dog udtalte to medlemmer, herunder formanden, kritik af Ekstra Bladets omtale af klageren i artiklerne fra 3. marts 2017. De mente, at offentliggørelsen af oplysningerne om straffesagen var i strid med de presseetiske reglers punkt B. 1. (beskyttelse af privatlivets fred og personlig anseelse) og C. 8. (undgåelse af fremdragelse af tidligere straffedomme i anden nyhedssammenhæng). De fremhævede også, at formålet med reglen i punkt B. 8. taler imod, at en anmodning om sletning fører til fornyet offentliggørelse af de omhandlede oplysninger.

To andre medlemmer fandt derimod ikke grundlag for kritik, da de mente, at Ekstra Bladet havde beskrevet de faktiske forhold og problematikken på en måde, der ikke stred mod gældende regler.

På grund af stemmelighed var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for omtalen i 2017. Da klageren ikke ønskede kendelsen offentliggjort, pålagde nævnet ikke Ekstra Bladet at offentliggøre kritikken i medfør af Medieansvarsloven § 49.