Pressenævnet: Berlingske skulle have anonymiseret artikel om flygtningefamilie tidligere

Klageren indbragte en sag for Pressenævnet, idet hun mente, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at afvise at slette en artikel fra 2006, der fortsat var tilgængelig på b.dk. Klageren anførte, at artiklen, som beskrev hendes og familiens ophold i Sandholmlejren og hendes psykiske tilstand, forårsagede ubehagelige oplevelser for familien, herunder hendes børn, der blev konfronteret med indholdet af kammerater. Hun fremhævede, at artiklen indeholdt følsomme personlige oplysninger, såsom hendes medicinforbrug, og at den var så gammel, at den ikke længere var relevant for den aktuelle flygtningesituation. Selvom Berlingske havde anonymiseret artiklen ved at erstatte navne med initialer, fjernet billeder og afindekseret den fra Google, mente klageren, at anonymiseringen var utilstrækkelig, da familien stadig kunne identificeres via det direkte link.

Berlingske fastholdt, at de kun undtagelsesvist afpublicerer artikler, da dette er et vidtgående skridt. De foretrækker at imødekomme ønsker om anonymisering og afindeksering, især når det drejer sig om ikke-professionelle kilder, hvor anonymisering er af stor betydning for kilden, men uden betydning for offentligheden. De mente, at deres tiltag med anonymisering og afindeksering var tilstrækkelige.

Pressenævnet bemærkede, at klageren og hendes familie frivilligt medvirkede til artiklen i 2006. Nævnet henviste til de vejledende regler for god presseskik, som er en del af rammerne under Medieansvarsloven, og specifikt punkt B. 8., der omhandler muligheden for at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i digitale medier, når det skønnes rimeligt. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af punkt B. 8. og muligheden for kritik primært bør anvendes, når der er tale om særligt belastende oplysninger.

Pressenævnets vurdering

Pressenævnet fandt, at artiklen fra 2006 fortsat havde offentlig interesse, især i lyset af den aktuelle flygtningesituation. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere Berlingske for ikke at afpublicere artiklen i sin helhed. Nævnet var dog enig i, at artiklen indeholdt så følsomme og private oplysninger om klagerens helbredsmæssige forhold, at hendes navn burde have været anonymiseret allerede ved klagerens første henvendelse til Berlingske i 2015. Selvom Berlingske først reagerede i januar 2017, fandt nævnet, at den foretagne anonymisering – herunder erstatning af navne med initialer, fjernelse af billeder og afindeksering – var tilstrækkelig. På baggrund heraf fandt Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Berlingske for ikke at imødekomme anmodningen tidligere.