Nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse pga. manglende bestået danskprøve

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af en serbisk statsborgers opholdstilladelse. Opholdstilladelsen, der blev meddelt i marts 2014 i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 1 på baggrund af ægteskab, var betinget af, at klageren bestod en danskprøve på A1-niveau inden for seks måneder fra tilmelding til folkeregisteret. Klageren tilmeldte sig i marts 2014, men bestod først danskprøven i februar 2016, hvilket var efter den fastsatte frist i september 2014.

Begrundelse for nægtelse af forlængelse

Udlændingenævnet fandt, at betingelsen for klagerens opholdstilladelse ikke længere var opfyldt, da danskprøven ikke var bestået inden for den angivne frist. Nævnet lagde vægt på, at tidsfristen og betingelserne udtrykkeligt fremgik af opholdstilladelsen, og at klageren havde et personligt ansvar for at sætte sig ind i og overholde disse. Som følge heraf kunne tilladelsen ikke forlænges, da der var grundlag for at inddrage den, jf. Udlændingeloven § 11, stk. 2 og Udlændingeloven § 19, stk. 1.

Vurdering af særlig belastning

Nævnet vurderede, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen ikke måtte antages at virke særligt belastende for klageren, jf. Udlændingeloven § 19, stk. 7 og Udlændingeloven § 26, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren:

• Kun havde opholdt sig i Danmark i knap to år på tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse og knap to år og ti måneder ved Udlændingenævnets afgørelse.
• Ikke havde haft tilknytning til det danske arbejdsmarked.
• Var serbisk statsborger og havde boet i Serbien, indtil hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.

Det forhold, at klageren efterfølgende havde bestået danskprøven, kunne ikke i sig selv føre til en forlængelse af den eksisterende tilladelse, men kunne danne grundlag for en ny ansøgning om opholdstilladelse.

Børnenes tilknytning

Udlændingenævnet fandt desuden, at klagerens to fællesbørn, født i Danmark i 2010 og 2012, ikke havde opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at det af den grund måtte anses for særligt belastende at nægte forlængelse af klagerens opholdstilladelse. Nævnet henviste til, at børn typisk først efter seks til syv års fast lovligt ophold i Danmark, med deltagelse i dansk skole og/eller institution, kan anses for at have opnået en tilstrækkelig selvstændig tilknytning. Børnenes institutionstilknytning og skolestart blev ikke anset for tilstrækkelig til at ændre vurderingen.

Udlændingenævnet bemærkede endelig, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da den ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv.