Afgørelse om afvist klage om forskelsbehandling pga. køn og etnisk oprindelse

En klager indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet om påstået forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med et møde i en A-kasse samt generelt i forhold til uddannelsesvilkår og rekruttering til buschaufførstillinger. Nævnet, der behandler klager over forskelsbehandling i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, fandt ikke, at de indklagede parter havde handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, som det fremgår af Ligebehandlingsloven § 1 og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.

Klageren, en etnisk dansk mand, deltog i et obligatorisk vejledningsmøde, hvor der blev informeret om uddannelsestilbud, herunder et projekt specifikt rettet mod rekruttering af ledige nydanske kvinder til buschaufføruddannelsen. Klageren blev bortvist fra mødet efter cirka 30 minutter på grund af forstyrrende adfærd.

Klageren gjorde gældende, at han var blevet diskrimineret, da de indklagede parter angiveligt foretrak at ansætte udlændinge, særligt kvinder, og at han var blevet nægtet job som dansker. Han påstod, at der var et samarbejde mellem A-kassen og uddannelsesinstitutionen om at diskriminere danskere i forhold til uddannelse og job.

De indklagede parter afviste påstandene og forklarede, at klageren blev bortvist på grund af sin forstyrrende adfærd, ikke på grund af køn eller etnisk oprindelse. De oplyste desuden, at det særlige projekt for nydanske kvinder var ét blandt flere uddannelsestilbud, og at danske mænd ikke var stillet ringere. Statistikker viste, at størstedelen af de ansatte chauffører var danske mænd.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket diskrimination. Dette er afgørende i sager om forskelsbehandling, hvor bevisbyrden er delt, jf. Ligebehandlingsloven § 16a og Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Nævnet fandt, at klagerens bortvisning skyldtes hans adfærd, og at der ikke var bevis for, at han var blevet fravalgt til uddannelse eller ansættelse på grund af køn eller etnisk oprindelse. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.