Ligebehandlingsnævnet afviser klage om forskelsbehandling i forbindelse med fertilitetsbehandling

Klagen omhandler påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med fertilitetsbehandling og graviditet. Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket nævnet ikke kan foretage. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Sagens baggrund

Klager, en kvinde, blev opsagt den 30. november 2015 fra sin stilling som salgsassistent. Opsigelsen blev begrundet i en større effektiviseringsplan. Klager påbegyndte fertilitetsbehandlinger i efteråret 2014 og sendte ved en fejl en SMS om dette til sin chef. Den 16. december 2015 viste en graviditetstest, at klager var gravid. Parterne er uenige om, hvorvidt klagers fertilitetsbehandling og graviditet blev drøftet i forbindelse med opsigelsen, og om fertilitetsbehandlingen indgik i overvejelserne for opsigelsen.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1. Det fremgår af Ligebehandlingsloven § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnet vurderede, at det på opsigelsestidspunktet den 30. november 2015 ikke var muligt at konstatere, om en graviditet var indtrådt, og reglen om omvendt bevisbyrde fandt derfor ikke anvendelse. Oplysningen om fertilitetsbehandling adskillige måneder før opsigelsen var ikke i sig selv egnet til at skabe en formodning om forskelsbehandling. Da parterne er uenige om, hvorvidt klagers leder tilkendegav, at fertilitetsbehandlingen indgik i opsigelsesvurderingen, finder nævnet, at en afgørelse kræver en egentlig bevisførelse med mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages af Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Klagen afvises derfor.