Inddragelse af opholdstilladelse grundet manglende bestået danskprøve inden for fastsat frist

Udlændingenævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse til en camerounsk statsborger. Opholdstilladelsen, der var meddelt som ægtefællesammenføring efter Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1, var betinget af, at klageren bestod en danskprøve på A1-niveau inden for en fastsat frist, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 30. Klageren bestod ikke prøven inden den fastsatte frist i april 2015, men først i september 2015.

Udlændingenævnet fandt, at klagerens opholdstilladelse kunne inddrages, da betingelsen om at have bestået danskprøven inden udløbet af den angivne frist ikke var opfyldt. Det fremgik udtrykkeligt af opholdstilladelsen fra oktober 2014, at den var betinget af, at klageren senest seks måneder efter tilmelding til folkeregisteret havde bestået den krævede danskprøve. Selvom klageren kort efter ankomst til Danmark var blevet konstateret HIV-positiv og havde været fysisk, psykisk og emotionelt påvirket, fandt Udlændingenævnet ikke, at dette kunne føre til en ændret vurdering af sagen. Nævnet lagde vægt på, at tidsfristen fremgik af afgørelsen, at klageren havde et personligt ansvar for at kende betingelserne, og at hun ikke havde søgt om suspension af fristen. Det var klagerens eget ansvar at forberede sig og aflægge den korrekte prøve inden for den fastsatte frist.

Som følge af den manglende overholdelse af betingelsen kunne tilladelsen inddrages i medfør af Udlændingeloven § 19, stk. 1, nr. 13. Udlændingenævnet fandt desuden, at der ikke forelå omstændigheder, der gjorde inddragelsen særligt belastende for klageren i medfør af Udlændingeloven § 19, stk. 7, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at klageren i oktober 2014 i en alder af 36 år var blevet meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab. Klagerens mor og datter var bosiddende i Cameroun, og klageren havde under sit ophold i Danmark hverken været i arbejde eller under uddannelse. Derfor havde hun ikke opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at inddragelsen ville virke særligt belastende. Det var heller ikke dokumenteret, at klageren ikke ville kunne modtage relevant behandling for sin sygdom i Cameroun. Derfor var der ingen oplysninger om personlige eller helbredsmæssige forhold, der forhindrede klageren, hendes ægtefælle og parrets tre fællesbørn i at udøve familielivet i Cameroun. Udlændingenævnet bemærkede, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke indebærer en generel ret til familiesammenføring, da den ikke giver en familie ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Endvidere følger det af fast praksis, at børn først antages at have opnået en fast tilknytning til Danmark efter seks til syv år her i landet, hvor de har gået i dansk institution eller skole. Dette kunne, henset til længden og karakteren af fællesbørnenes ophold i Danmark, ikke føre til en ændret vurdering efter Udlændingeloven § 26, stk. 1.