Udlændingenævnets afvisning af klage over delafgørelse om sikkerhedsstillelse

Udlændingenævnet afviste i august 2016 at behandle en klage over en delafgørelse fra Udlændingestyrelsen vedrørende krav om økonomisk sikkerhedsstillelse i en familiesammenføringssag. Klagen var indgivet af den herboende ægtefælle, efter Udlændingestyrelsen havde anmodet om sikkerhedsstillelse.

Udlændingenævnet vurderede, at klagen var en sagsbehandlingsklage, som nævnet ikke havde kompetence til at behandle. Dette skyldes, at Udlændingeloven § 52 b, stk. 1 udtømmende opregner de afgørelser, som Udlændingenævnet kan behandle. Nævnet fandt, at klagen rettelig burde afvises, da ansøgeren ikke havde modtaget afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, jf. Udlændingeloven § 9.

Vurdering af sagsbehandlingsklager

Udlændingenævnet henviste til lovforslag nr. L 178 (fremsat 25. april 2012), som angiver, at nævnet kan tage stilling til, om Udlændingestyrelsen har handlet i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og principper i sager, der kan påklages til nævnet. Sådanne klager skal dog knytte sig til en konkret sag, der er færdigbehandlet i første instans, og klagen skal være fremsat i forbindelse med en klage over første instansafgørelsen. Det forhold, at Udlændingestyrelsens klagevejledning fejlagtigt henviste til Udlændingenævnet som rette klageinstans, kunne ikke ændre denne vurdering.

Udlændingenævnet lagde vægt på, at det ikke har kompetence til at behandle spørgsmål om betingelser knyttet til en meddelt opholdstilladelse, når der ikke er meddelt afslag efter Udlændingeloven § 9. Klagen blev herefter videresendt til Udlændinge- og Integrationsministeriet i henhold til forvaltningslovens § 7, stk. 2.