Afgørelse om ægtefællepension og påstået forskelsbehandling på grund af alder

En klager indgav en sag til Ligebehandlingsnævnet, idet han mente sig udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klageren blev nægtet ægtefællepension efter sin afdøde hustru, da ægteskabet var indgået efter hustruens pensionering. Klageren argumenterede for, at det var diskriminerende, at reglerne for ægtefællepension i tjenestemandspensionsloven ikke anerkendte langvarigt forudgående samliv, og at der burde være mulighed for dispensation, ligesom der var særlige regler for tidligere ægtefæller, der gengifter sig. Klageren ønskede at opnå samme ret til ægtefællepension som beskrevet i tjenestemandspensionsloven § 11, stk. 3, der omhandler ægtefæller, der tidligere har været gift med hinanden og senere indgår fornyet ægteskab. Indklagede fastholdt, at der ikke var hjemmel til at dispensere fra tjenestemandspensionsloven, og at den særlige bestemmelse i § 11, stk. 3, ikke kunne finde anvendelse i klagerens tilfælde.

Nævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., fandt ikke, at der var tale om forskelsbehandling. Nævnet bemærkede, at retten til ægtefællepension er reguleret af ægteskabelig status og ikke indeholder et direkte eller indirekte alderskrav. Det forhold, at klageren ikke kunne opnå ægtefællepension, var således ikke udtryk for forskelsbehandling på grund af alder. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.