Afgørelse om lovlighed af lavere løn til ungarbejdere under uddannelse

Klagen omhandlede påstået forskelsbehandling på grund af alder, idet klager, mens han var under uddannelse, blev aflønnet efter overenskomstens bestemmelser om en lavere aflønning af unge under 25 år, som er SU-berettiget og ikke arbejder mere end 15 timer om ugen. Ligebehandlingsnævnet fandt, at det ikke var i strid med lovgivningen, at klager fik en lavere løn i den periode, hvor han var under uddannelse.

Baggrund for sagen

Klager var ansat på en servicestation og omfattet af Landsoverenskomsten for servicestationer. Hans stillingsbetegnelse varierede, men i perioder som studerende var han klassificeret som 'Salgsaspirant 2F: Ung under uddannelse mellem 18 og 25 år, som ikke arbejder over 15 timer pr. uge', hvilket medførte en lavere timeløn og færre tillæg sammenlignet med ufaglærte voksne over 18 år.

Retlig vurdering og domstolspræcedens

Sagen har været behandlet ved domstolene, herunder Sø- og Handelsretten og Højesteret. Sø- og Handelsretten fandt, at overenskomstbestemmelsen i § 2, stk. 7, indebærer en direkte forskelsbehandling på grund af alder, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, stk. 1. Dog vurderede retten, at bestemmelsen kunne opretholdes, da den var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, hvilket er tilladt i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 5 a, stk. 3. Formålet var at fremme erhvervsmæssig integration af unge under 25 år under uddannelse ved at lette deres mulighed for at opnå beskæftigelse. Retten lagde vægt på, at denne gruppe udgør en mere ustabil arbejdskraft med højere oplæringsomkostninger, og at den lavere aflønning var et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at kompensere herfor og motivere arbejdsgivere til at ansætte dem. Højesteret stadfæstede denne dom.

Ligebehandlingsnævnets konklusion

Ligebehandlingsnævnet lagde vægt på Sø- og Handelsrettens og Højesterets domme, som fastslog, at den ulige behandling af unge under 25 år under uddannelse i overenskomstens § 2, stk. 7, er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Nævnet fandt, at bestemmelsen ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 2, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.