Afvisning af handicaphjælperansøgning begrundet i alder var ikke ulovlig forskelsbehandling

Klageren indgav en klage til Ligebehandlingsnævnet vedrørende påstået aldersdiskrimination, efter at hun fik afslag på en stilling som handicaphjælper. Stillingen var opslået af et vikarservicebureau og søgte en kvindelig hjælper til en 13-årig pige med muskelsvind.

Sagens baggrund

Klageren, en 53-årig social- og sundhedshjælper med erfaring inden for pleje og omsorg, ansøgte stillingen. Hun blev afvist med den begrundelse, at familien prioriterede et hjælperteam i alderen 20-25 år, da dette vurderedes at passe bedst i samspillet med deres datter. Klageren gjorde gældende, at hun var velkvalificeret, og at stillingsopslaget ikke specificerede en aldersgrænse. Hun anmodede om godtgørelse og en rettelse af stillingsopslaget.

Indklagede argumenterede for, at sagen ikke kunne behandles uden mundtlige parts- og vidneforklaringer. Subsidiært gjorde indklagede gældende, at afslaget var omfattet af en undtagelsesbestemmelse i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 6, stk. 2, som tillader at lægge vægt på alder ved ansættelse af handicaphjælpere, når det er afgørende for samspillet med den handicappede.

Ligebehandlingsnævnets vurdering

Ligebehandlingsnævnet fandt, at mundtlige beviser ikke var nødvendige for sagens afgørelse. Nævnet bemærkede, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere på grund af alder, og at dette også gælder for vikarservicefirmaer, der agerer på vegne af en potentiel arbejdsgiver. Dog findes der en undtagelse, hvor en minister kan fravige disse bestemmelser, hvis alder er af afgørende betydning for erhvervsudøvelsen.

Socialministeriet har ved en afgørelse af 13. oktober 2005 givet dispensation til, at der ved besættelse af stillinger til personer med handicap kan lægges vægt på ansøgerens alder, så den handicappede kan søge personale, der aldersmæssigt svarer til vedkommende selv. Da stillingen var som handicaphjælper for en 13-årig pige, og afvisningen af den 53-årige klager skete med henvisning til alder, fandt nævnet, at afvisningen faldt ind under denne dispensation.

På baggrund heraf konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at indklagede var berettiget til at afvise klagerens ansøgning alene med henvisning til hendes alder, og klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.