Ulovlig forskelsbehandling pga. køn ved jobannonce og afslag på ansøgning
Dato
4. februar 2016
Myndighed
Ligebehandlingsnævnet
Ministerium
Social- og Boligministeriet
Sagsnummer
W20160905625
Dokument
Åbn PDFLovreferencer:
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse i en sag om påstået forskelsbehandling på grund af køn, hvor en mandlig ansøger fik afslag på en stilling som "lagerpige". Nævnet fandt, at indklagede havde handlet i strid med ligebehandlingsloven ved at søge efter en "lagerpige" i stillingsopslaget. Klager fik ligeledes medhold i, at han var blevet forskelsbehandlet ved afslag på sin ansøgning.
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Da indklagede søgte efter en "lagerpige" blev dette betragtet som en overtrædelse af forbuddet, og det forhold, at stillingsbetegnelsen efterfølgende blev ændret til "lagermedarbejder", ændrede ikke på dette.
Begrundelse for afgørelsen
Nævnet lagde vægt på, at indklagede søgte efter en "lagerpige" og efterfølgende ansatte en kvindelig lagermedarbejder. Indklagede havde ikke påvist, at klagers køn ikke indgik i vurderingen af, at klager ikke var den rette til stillingen.
Godtgørelse
Klager blev tilkendt en godtgørelse på 7.500 kr., som indklagede skulle betale med procesrente fra den 14. april 2015.
Lignende afgørelser