Godtgørelse for svie og smerte efter voldsepisode på arbejdspladsen

En pædagog blev under sit arbejde udsat for vold af en 13-årig autistisk dreng, hvilket resulterede i sygemelding. Hændelsen var ikke politianmeldt, men Offererstatningsnævnet fandt sagen omfattet af Offererstatningsloven § 1.

Dispensation for politianmeldelse

Nævnet dispenserede for den manglende politianmeldelse i medfør af Offererstatningsloven § 10, stk. 2, idet de lagde vægt på arbejdsgiverens oplysninger om relevante konkrete, individuelle behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn i relation til skadevolderen, udover dennes alder.

Vurdering af årsagssammenhæng og godtgørelse

Nævnet vurderede, at ansøgerens lange sygeperiode, udover en skønsmæssigt fastsat periode på syv dage, ikke kunne tilskrives den konkrete voldsepisode. Dette skyldtes, at ansøgeren i en toårig periode forud for hændelsen havde oplevet et gradvist mere stressende arbejdsmiljø med voldsomme fysiske episoder og allerede havde symptomer på stress og tiltagende psykisk dårligdom. Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt ansøgerens psykiske følger som en erhvervssygdom, og at der manglede dokumentation for, at hændelsen var den primære årsag til den efterfølgende psykiske tilstand og lange sygeperiode. Nævnet konkluderede, at ansøgeren allerede var betydeligt psykisk påvirket af sit arbejde, og at den pågældende hændelse alene var den udløsende faktor for den efterfølgende lange sygemelding. På baggrund af slag og eventuelle spark tilkendte nævnet skønsmæssigt en godtgørelse for svie og smerte svarende til syv dage.