Afvisning af forældelse: Krav om tabt arbejdsfortjeneste efter overfald behandles

En ansøger blev overfaldet den 4. maj 2012, og den tiltalte i straffesagen blev frifundet den 25. juni 2013. Erstatningsnævnet anerkendte overfaldet som omfattet af Offererstatningsloven, da det blev anset for begået af en ukendt skadevolder, og tilkendte godtgørelse for svie og smerte samt medicinudgifter. Den 16. september 2014 fremsatte ansøger for første gang et krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der dækkede perioden fra den 5. maj 2012 og frem.

Vurdering af fristen for krav om tabt arbejdsfortjeneste

Erstatningsnævnet vurderede, at ansøger allerede den 5. maj 2012 havde indset eller burde have indset sit krav om tabt arbejdsfortjeneste. En ordlydsfortolkning af Offererstatningsloven § 13, stk. 3 ville medføre, at kravet var "forældet" den 5. maj 2014, altså før det blev fremsat. Nævnet fandt dog, at fristen efter denne bestemmelse tidligst kunne løbe fra det tidspunkt, hvor fristen efter Offererstatningsloven § 13, stk. 1 (jf. stk. 2) løb, hvilket i denne sag var fra den endelige dom den 25. juni 2013. Da kravet blev fremsat mindre end to år efter domsafsigelsen, konkluderede nævnet, at kravet om tabt arbejdsfortjeneste ikke var "forældet" og tog det under behandling.