Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en statsborger fra Filippinerne, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som elektronikmedarbejder under den såkaldte beløbsordning. Ansøgeren havde tidligere haft lovligt ophold i Danmark, først som au pair og senere som handicaphjælper, men var i 2014 blevet bortvist fra sin stilling som handicaphjælper.
Efter bortvisningen fra det tidligere job indgav ansøgeren i perioden mellem juli 2014 og februar 2015 fire ansøgninger om opholdstilladelse. Tre af disse vedrørte ansættelse som handicaphjælper, men ansøgeren valgte at frafalde alle fire ansøgninger, efter at myndighederne havde anmodet om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
I april 2015 indgav ansøgeren en ny ansøgning, denne gang om beskæftigelse som elektronikmedarbejder. Arbejdsgiveren var en virksomhed ejet af faderen til ansøgerens kæreste. De planlagte arbejdsopgaver omfattede:
Det fremgik af sagen, at ansøgeren er uddannet sygeplejerske og ikke besidder specifikke uddannelsesmæssige kvalifikationer inden for elektronikbranchen. De juridiske spørgsmål i sagen kredsede om, hvorvidt der var tale om et reelt ansættelsesforhold, eller om ansættelsen primært var konstrueret med det formål at sikre ansøgeren fortsat ophold i Danmark under Udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet stadfæstede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse. Nævnet vurderede, at der var tale om en proforma-ansættelse, hvor det afgørende formål var at opnå et længerevarende ophold i Danmark frem for reelt arbejde.
Udlændingenævnet lagde i sin vurdering vægt på flere faktorer, der talte mod ansættelsesforholdets realitet:
| Kriterium | Myndighedens vurdering |
|---|---|
| Kvalifikationer |
| Ansøgeren er uddannet sygeplejerske og har ingen relevant baggrund for elektronikbranchen. |
| Arbejdets karakter | Stillingsindholdet blev vurderet som ufaglært arbejde, hvilket ikke stemte overens med den tilbudte høje løn. |
| Relation til arbejdsgiver | Virksomheden var ejet af ansøgerens kærestes fader, hvilket indikerede en særlig interesse i at hjælpe ansøgeren med ophold. |
Nævnet fremhævede de økonomiske realiteter i virksomheden som et væsentligt bevis. En årsløn på 378.000 kr. til ansøgeren ville betyde en stigning i virksomhedens samlede personaleomkostninger på 65 %, når man sammenholdt med regnskabet for 2014, hvor de samlede personaleomkostninger udgjorde 705.383 kr. for fire medarbejdere. Der var således ikke proportionalitet mellem ansøgerens tilbudte aflønning og virksomhedens øvrige drift og økonomiske resultat.
Nævnet fandt det herefter ikke godtgjort, at ansøgeren var tilbudt den høje løn på baggrund af kvalifikationer, men derimod udelukkende for at opfylde beløbskravet i Udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Udlændinge- og IntegrationsministerietEn særlig kontrolindsats af landbrugspraktikantansøgere fra Uganda giver anledning til mistanke om snyd i nogle af ansøgningerne. Kontrollen med landbrugspraktikanter fra Uganda skærpes nu, lyder det fra ministeren.
Beskæftigelsesministeriet
Sagen omhandler en tyrkisk statsborgers ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark under beløbsordningen. Ansøgeren var blevet tilbudt ansættelse som kok i en navngiven virksomhed med en årlig løn på 384.000 kr.
Ansøgeren havde forud for ansøgningen gennemgået et kokkekursus af fem måneders varighed. Hans erhvervserfaring som kok i Tyrkiet omfattede i alt ca. fire år og ni måneder, men heraf var alene fire måneder som færdiguddannet kok.
Virksomheden, hvor ansøgeren skulle ansættes, fungerede på ansøgningstidspunktet som en café. Det var arbejdsgiverens plan at transformere konceptet til en tyrkisk restaurant, når ansøgeren tiltrådte. Til belysning af virksomhedens økonomiske formåen var der indsendt et driftsbudget med følgende nøgletal:
Udlændingenævnet præciserer, at fuldtidsbeskæftigelse som udgangspunkt anses for 37 timer om ugen ved vurdering af tilknytning til Danmark i sager om opholdstilladelse.
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
| Budgetpost | Beløb (årligt) |
|---|---|
| Kalkuleret omsætning | 1.440.000 kr. |
| Personaleomkostninger i alt | 660.000 kr. |
| Tilbudt løn til ansøger | 384.000 kr. |
| Overskud | 189.000 kr. |
Det var hensigten, at der udover ansøgeren skulle ansættes en medhjælper og en tjener.
I løbet af sagsbehandlingen fremkom der oplysninger om, at ansøgeren var arbejdsgiverens nevø, selvom det oprindeligt var oplyst, at kontakten var formidlet via fælles bekendte i Tyrkiet. Derudover var der fremsendt en ansættelseskontrakt, som manglede specifikke identifikationer som CVR-nummer eller P-nummer, og hvor vilkårene for ferie og opsigelse ikke var entydigt klarlagt. Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt ansættelsen var reel, eller om den var arrangeret for at sikre ansøgeren opholdsret i Danmark, navnlig efter ansøgerens skilsmisse fra en EU-borger.
Sagen omhandler en ukrainsk statsborger, der har arbejdet for den samme danske virksomhed siden 2005, primært som sæsona...
Læs mereSagen vedrører en filippinsk statsborger, der ansøgte om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskab med en herb...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft)
