Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en filippinsk statsborger, der søgte om opholdstilladelse i Danmark som au pair. Ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og sproglige kompetencer var de centrale omdrejningspunkter i vurderingen af, om hun opfyldte kravene til et sådant ophold.
Ansøgeren har gennemført seks års grundskole i Filippinerne. Efterfølgende påbegyndte hun en ungdomsuddannelse i 2002, men måtte afbryde forløbet efter få måneder på grund af sygdom. Hun forsøgte igen at genoptage uddannelsen i perioden 2003-2004, men blev på ny tvunget til at forlade skolen før tid af helbredsmæssige årsager. Samlet set har ansøgeren gennemført cirka otte års skolegang.
I forbindelse med behandlingen af sagen gennemførte Den Danske Ambassade i Manila et interview med ansøgeren for at vurdere hendes sproglige niveau. Ambassaden konkluderede følgende:
Ansøgeren og hendes repræsentanter fremførte flere argumenter for, at tilladelsen burde gives:
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen om afslag på opholdstilladelse som au pair i medfør af Udlændingeloven § 9j, stk. 1.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke i fornødent omfang kunne forventes at få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af et au pair-ophold i Danmark. Begrundelsen herfor var todelt:
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren alene havde gennemført ca. otte års skolegang. Som udgangspunkt stilles der krav om, at en ansøger har gennemført skolegang svarende til mindst 9. klassetrin. Det forhold, at uddannelsen blev afbrudt på grund af sygdom eller behovet for at hjælpe familien med afgrøder, kunne ikke føre til en fravigelse af dette uddannelseskrav.
Nævnet lagde afgørende vægt på Den Danske Ambassades vurdering af interviewet. Da ansøgeren havde svært ved at formulere sig og forstå basale spørgsmål på engelsk, blev det vurderet, at hun ikke besad de nødvendige sproglige kundskaber til at begå sig og lære i en dansk kontekst.
| Kriterium | Myndighedens vurdering | Status |
|---|---|---|
| Skolegang | 8 år (krav er normalt 9 år) | Ikke opfyldt |
| Engelsk niveau | Svarende til 6. klasse | Ikke tilstrækkeligt |
| Kulturelt udbytte | Forventes ikke opnået | Ikke sandsynliggjort |
Nævnet bemærkede desuden, at hverken værtsfamiliens subjektive vurdering af ansøgerens sprog eller søsterens tidligere positive ophold kunne ændre på den objektive vurdering af ansøgerens egne kvalifikationer i forhold til de lovmæssige krav.
En del indvandrere og flygtninge mangler mulighed for at tale dansk i hverdagen. Arbejdet kan være et oplagt sted at øve sig, men det kræver ofte støtte fra ledere og kollegaer.

Sagen vedrører en 24-årig kvinde fra Filippinerne, der har ansøgt om opholdstilladelse som au pair i Danmark. Ansøgerens baggrund er præget af et længere uddannelsesforløb og efterfølgende relevant erhvervserfaring i sit hjemland.
Ansøgeren har gennemført et sammenhængende uddannelsesforløb i Filippinerne bestående af:
Efter endt uddannelse har ansøgeren siden juli 2012 været ansat som "Accounting Clerk" i en filippinsk virksomhed.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har genvurderet SU-godkendelsen af to tyrkiske uddannelser og har på grund af manglende dokumentation fjernet dem fra listen over SU-godkendte uddannelser.
Vurderingen skaber et bedre samspil med det civile uddannelsessystem og styrker kadetternes muligheder.
Værtsmoderen har i klagesagen fremført en række argumenter for, hvorfor ansøgeren bør betragtes som værende i en situation, der berettiger til et au pair-ophold:
| Tema | Argumenter fra værtsmoderen |
|---|---|
| Privatøkonomi | Ansøgeren tjener ca. 800-900 kr. månedligt og er fortsat hjemmeboende hos sine forældre. |
| Karrierestatus | Ansøgeren er enebarn og har endnu ikke opbygget en egentlig karriere. |
| Præcedens | Ansøgerens tante og kusine har haft lignende baggrunde og har tidligere fået au pair-ophold i Danmark. |
| Vejledning | Værtsmoderen anførte at være blevet vejledt om, at det har betydning, om ansøgeren er hjemmeboende. |
Under sagsbehandlingen anmodede Udlændingenævnet om en udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende den påståede vejledning. Styrelsen afviste at have oplyst, at bopælsstatus hos forældre var et kriterium i vurderingen. Derudover blev værtsmoderen bedt om at indsende samtykkeerklæringer fra de familiemedlemmer, der blev henvist til som sammenlignelige sager, med henblik på at kunne inddrage deres sagsoplysninger i vurderingen.

Denne sag omhandler en 29-årig filippinsk kvinde, der søgte om opholdstilladelse som au pair hos en dansk værtsfamilie. ...
Læs mere
En ansøger fra Filippinerne søgte om opholdstilladelse i Danmark under au pair-ordningen. Sagen tager udgangspunkt i de ...
Læs mere