Afslag på børnesammenføring: Manglende tilknytning til Danmark afgørende

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse til to mindreårige filippinske statsborgere. Ansøgningerne om familiesammenføring var indgivet i februar 2014 af den herboende reference, børnenes mor, som selv fik opholdstilladelse i Danmark i juni 2007 efter Udlændingeloven § 9, stk. 1.

Da ansøgningerne om opholdstilladelse blev indgivet mere end to år efter, at moderen opfyldte betingelserne i Udlændingeloven § 9, stk. 1, kunne børnene kun meddeles opholdstilladelse, hvis de havde eller havde mulighed for at opnå en tilknytning til Danmark, der kunne danne grundlag for en vellykket integration, jf. Udlændingeloven § 9, stk. 16.

Vurdering af tilknytning og integration

Udlændingenævnet fandt, at ansøgerne ikke opfyldte betingelsen om tilknytning og integrationsmulighed. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Børnene var henholdsvis 11 og 13 år på ansøgningstidspunktet.
• De var født og havde opholdt sig i Filippinerne siden fødslen.
• De havde haft fem og seks års skolegang i Filippinerne og havde et familiemæssigt netværk der, herunder moderens søster og øvrige søskende.

Nævnet vurderede desuden, at moderens tilknytning til det danske samfund ikke var stærk nok til at opveje børnenes meget begrænsede tilknytning til Danmark. Det blev fremhævet, at moderen var født og opvokset i Filippinerne og først fik opholdstilladelse i Danmark som 27-årig, at ansøgningerne blev indgivet over seks år efter moderens opholdstilladelse, og at børnene aldrig havde været i Danmark. Det blev også bemærket, at det var moderens eget valg at indrejse i Danmark og efterlade børnene i Filippinerne, og at der ikke var hindringer for, at børnene fortsat kunne bo hos moderens søster eller eventuelt hos deres fader i Filippinerne. Moderens familieliv med børnene kunne fortsætte i samme omfang som hidtil, og det forhold, at moderen havde fået et særbarn med en dansk statsborger, ændrede ikke den samlede vurdering.