Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tyrkisk statsborgers ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark under beløbsordningen. Ansøgeren var blevet tilbudt ansættelse som kok i en navngiven virksomhed med en årlig løn på 384.000 kr.
Ansøgeren havde forud for ansøgningen gennemgået et kokkekursus af fem måneders varighed. Hans erhvervserfaring som kok i Tyrkiet omfattede i alt ca. fire år og ni måneder, men heraf var alene fire måneder som færdiguddannet kok.
Virksomheden, hvor ansøgeren skulle ansættes, fungerede på ansøgningstidspunktet som en café. Det var arbejdsgiverens plan at transformere konceptet til en tyrkisk restaurant, når ansøgeren tiltrådte. Til belysning af virksomhedens økonomiske formåen var der indsendt et driftsbudget med følgende nøgletal:
| Budgetpost | Beløb (årligt) |
|---|---|
| Kalkuleret omsætning | 1.440.000 kr. |
| Personaleomkostninger i alt | 660.000 kr. |
| Tilbudt løn til ansøger | 384.000 kr. |
| Overskud | 189.000 kr. |
Det var hensigten, at der udover ansøgeren skulle ansættes en medhjælper og en tjener.
I løbet af sagsbehandlingen fremkom der oplysninger om, at ansøgeren var arbejdsgiverens nevø, selvom det oprindeligt var oplyst, at kontakten var formidlet via fælles bekendte i Tyrkiet. Derudover var der fremsendt en ansættelseskontrakt, som manglede specifikke identifikationer som CVR-nummer eller P-nummer, og hvor vilkårene for ferie og opsigelse ikke var entydigt klarlagt. Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt ansættelsen var reel, eller om den var arrangeret for at sikre ansøgeren opholdsret i Danmark, navnlig efter ansøgerens skilsmisse fra en EU-borger.
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen om afslag på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9a, stk. 2, nr. 3.
Udlændingenævnet fandt det godtgjort, at der var tale om en proforma-ansættelse med det afgørende formål at opnå et længerevarende ophold i Danmark. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på flere faktorer:
Nævnet lagde endvidere vægt på, at det nuværende prisniveau i caféen ikke naturligt kunne bære den høje lønudgift, og at den planlagte tyrkiske restaurant endnu ikke var i drift.
Endelig fandt nævnet det væsentligt, at der var afgivet skiftende forklaringer om den familiære relation mellem ansøgeren og arbejdsgiveren (onkel/nevø). Samlet set blev det lagt til grund, at parterne bevidst havde forsøgt at omgå reglerne for opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Udlændingenævnet præciserer, at fuldtidsbeskæftigelse som udgangspunkt anses for 37 timer om ugen ved vurdering af tilknytning til Danmark i sager om opholdstilladelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Finansministeriet
Denne sag vedrører en statsborger fra Filippinerne, der søgte om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som elektronikmedarbejder under den såkaldte beløbsordning. Ansøgeren havde tidligere haft lovligt ophold i Danmark, først som au pair og senere som handicaphjælper, men var i 2014 blevet bortvist fra sin stilling som handicaphjælper.
Efter bortvisningen fra det tidligere job indgav ansøgeren i perioden mellem juli 2014 og februar 2015 fire ansøgninger om opholdstilladelse. Tre af disse vedrørte ansættelse som handicaphjælper, men ansøgeren valgte at frafalde alle fire ansøgninger, efter at myndighederne havde anmodet om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
En særlig kontrolindsats af landbrugspraktikantansøgere fra Uganda giver anledning til mistanke om snyd i nogle af ansøgningerne. Kontrollen med landbrugspraktikanter fra Uganda skærpes nu, lyder det fra ministeren.
Regeringen og en bred vifte af partier er enige om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft til 375.000 kr. for at afhjælpe manglen på hænder i danske virksomheder.
I april 2015 indgav ansøgeren en ny ansøgning, denne gang om beskæftigelse som elektronikmedarbejder. Arbejdsgiveren var en virksomhed ejet af faderen til ansøgerens kæreste. De planlagte arbejdsopgaver omfattede:
Det fremgik af sagen, at ansøgeren er uddannet sygeplejerske og ikke besidder specifikke uddannelsesmæssige kvalifikationer inden for elektronikbranchen. De juridiske spørgsmål i sagen kredsede om, hvorvidt der var tale om et reelt ansættelsesforhold, eller om ansættelsen primært var konstrueret med det formål at sikre ansøgeren fortsat ophold i Danmark under Udlændingeloven § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Sagen omhandler en ukrainsk statsborger, der har arbejdet for den samme danske virksomhed siden 2005, primært som sæsona...
Læs mereSagen omhandler en vietnamesisk kvinde, der søgte om ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle i Danmark samt op...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft)
