Afgørelse om påstået forskelsbehandling i forbindelse med inkasso af bankgæld

Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at et inkassobureau ikke har handlet i strid med den etniske ligebehandlingslov i forbindelse med inddrivelsen af klagers bankgæld. Klager havde påstået at være udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Klager modtog et rykkerbrev fra inkassobureauet den 12. marts 2015, efter at en afdragsordning indgået i fogedretten ikke var blevet overholdt. Klager fandt brevet yderst nedværdigende og mente, at det sammen med en tidligere telefonsamtale med en medarbejder, hvor der angiveligt blev fremsat diskriminerende udtalelser om klagers nationalitet og studieretning, udgjorde diskrimination.

Inkassobureauet afviste påstandene og oplyste, at rykkerbrevet var et standardbrev, der udsendes til alle debitorer, som ikke overholder afdragsordninger. De afviste også, at der skulle have fundet en diskriminerende telefonsamtale sted.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Dette er i overensstemmelse med principperne for bevisbyrde i sager om etnisk ligebehandling.

Nævnet lagde vægt på, at:

• Der intet i standardrykkerbrevet af 12. marts 2015 relaterede sig til skyldnerens race eller etniske oprindelse.
• Der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger om den påståede telefonsamtale, herunder tidspunkt, involverede parter og samtalens nærmere indhold, til at sandsynliggøre forskelsbehandling.

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1, som omhandler nævnets kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling.